Garnfarvning med Koushi på Tekstilmuseet

Garnfarvning med Koushi

Mange får sved på panden ved tanken om selv at farve deres eget garn. Men det er slet ikke så svært. På en workshop på Tekstilmuseet deler strikkeguruen Koushi ud af sine tips og ideer til at skabe interessante, overraskende og dramatiske garner til at strikke med.

 

Garn kan være ensfarvet og give et roligt udtryk, når det bliver strikket. Eller det kan være flerfarvet og give et spraglet og legende udtryk. Der findes et utal af flerfarvet garn, men hvorfor ikke farve sit eget? Variationsmulighederne bliver endda meget større, når han selv farver sine garner. Det er er slet ikke så svært, men derimod er det en sjov og spændende proces.

 

Der findes mange måder at farve garn på. På workshoppen præsenteres deltagerne fra en af de metoder, som er nemme at gå til. Så deltagerne kan tage direkte hjem fra workshoppen og farve videre derhjemme.

 

Workshoppen ledes af Koushi Radhakrisnan. Koushi har været vært på programmet Den Store Strikkedyst. Han er en farverig fyr, som ikke er bange for at lege med farver. Hans filosofi er, at man skal huske at give slip og lege. Det ses tydeligt i hans strik og hans designs, som er farverige og finurlige. Han er kendt for strik med masser af farver. Se mere om Koushi og hans arbejde med strik og farver her.

 

Praktisk info

Medbring selv gummihandsker.

 

I deltagergebyret indgår 2 x 50 gr. garn til farvning, forskellige farver og andre remedier, som skal bruges. Dertil kommer en kop kaffe eller te samt entré til museets udstillinger.

 

Det er ikke muligt at farve på medbragt garn på kurset.

 

Medbring gerne selv frokost. Det er også muligt at købe en bolle m. ost eller kage i museets café.

 

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding skal ske via denne side.

09.10.2021

Kl. 12.00-15.00

Pris: 350 kr. pr. person. Inkluderer materialer, kaffe og te samt entré til museet

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Tilmeld dig her

Husk at du skal tilmelde dig eventet herunder, da der er begrænsede antal pladser. Bemærk, at en tilmelding er bindende.

- +

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik