Hemmelige steder foredrag

Hemmelige steder

Foredrag med forfatter og fotograf Marie-Louise Høstbo.

 

Arkitektur kan overraske, forundre og gøre os nysgerrige på mere. Den kan – særligt når vi går helt tæt på – formidle fortællinger om kreative arkitekter, visionære bygherrer, dygtige håndværkere og skildre sammenhænge på tværs af tid i en evigt foranderlig verden.

 

Marie-Louise Høstbo tager os med på en arkitektonisk opdagelsesrejse gennem bygningsværker i det midtjyske – fra Ebeltoft i øst til Vemb i vest og fra Skive i nord til Askov i syd. ‘Hemmelige steder – Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske’ viser dig de særlige detaljer og oversete historier, der ligger gemt i bygninger af høj arkitektonisk værdi på turen gennem Jylland med udgangspunkt i de modige værker der findes i og omkring Herning.

 

Forfatter og fotograf Marie-Louise Høstbo er arkitekt MAA. Hun har gennem mange år beskæftiget sig som design- og arkitekturspecialist. Høstbo arbejder med formidling af dansk design og arkitektur i ord og billeder og arbejder til dagligt som Creative Design Director hos møbelvirksomheden Fritz Hansen.

 

Foredraget er arrangeret af HISTORISK FORENING for Herning kommune i samarbejde med Museum Midtjylland og Museumsforeningen. Det er både muligt at deltage som medlem og ikke-medlem.

 

 Se mere om foreningens arbejde og arrangementer på https://historiskforening.dk/

12.01.2023

Kl. 19.00-21.00

Pris: 90,- og 50,- for medlemmer af Historisk forening og Herning Museumsforening.

Hemmelige steder

Historiens hus, Museumsgade 32, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået