Rundvisning på Jens Nielsens Bondegård på Frilandsmuseet Herning

Rundvisning på Jens Nielsens Bondegård

Lørdag den 6. april kl. 11.00-12.30 lukker Frilandsmuseet Herning ekstraordinært dørene op og inviterer til en rundvisning på Jens Nielsens bondegård. Udstillingen, der består af de to udstillinger Årets gang og En septemberdag på Jens Nielsens bondegård, hører til blandt Museum Midtjyllands mest populære attraktioner.

 

Udstillingen, der er skabt af Inge Faurtoft, består af mere end 100 perspektivkasser, der viser dagligdagen og årets gang på en dansk bondegård i starten af 1900-tallet. Hovedpersonerne er bondemanden Jens Nielsen, hans kone Dortea og deres tre døtre.

 

Perspektivkasserne, der er skabt i perioden 1972 til 1981, blev vist for første gang på det daværende Herning Museum for mere end 40 år siden. De mange kasser har siden da været udstillet flere steder, bl.a. i Oslo og Stockholm, men har nu fået permanent plads i Historiens Hus på Museumsgade 32.

06.04.2019

Kl. 11.00-12.30

Pris: 70,- (50,- for medlemmer af museets støtteforeninger)

Frilandsmuseet Herning

Museumsgade 32, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået