Tusmørketur til de særeste sten i skoven Klosterlund Museum

Tusmørketur til de særeste sten i skoven (AFLYST)

Kom med på en guidet vandretur med sælsomme stenfortællinger

 

Hvad er sandt, og hvad er sært? Kom med på en tusmørketur med sagn og skrøner om sære sten i skovene ved Klosterlund. Din guide er John Juul Eriksen, der i mange år har samlet på gode historier om egnens sagnomspundne sten.

 

Der er noget ved store sten i landskabet, som altid har fascineret og affødt sagn og fortællinger. Nogle sten er sat med et helt specifikt formål om at markere noget – eller nogen – og bærer indgraveringer, som er lette at forstå. Andre kræver lidt mere baggrundsfortælling. Andre igen er helt igennem naturlige, men kan alligevel blive til fortællinger gennem fantasiens briller.

 

John Juul Eriksen er pensioneret skolelærer og passioneret fortæller. Gennem årene, har han indviet mange skolebørn i sine gode historier om stenene i skovene ved Klosterlund Museum. Nu er tiden inde til også at dele anekdoterne med andre nysgerrige sjæle. Store som små.

 

Tør du tage med på en tur ud i naturen og ind i fantasien? Vi skal møde en trold, og vi skal høre fortællingen om, hvordan Klosterlund Museum blev skabt. Måske er noget af det fortalte endda sandt!

 

Turen afvikles i samarbejde med Klosterlund Museum.

 

Tilmelding nødvendig og kan ske her på siden.

 

Startsted: P-pladsen foran Klosterlund Museum, Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang.

 

NB: Det er nødvendigt med godt fodtøj og påklædning efter vejrforholdene.

22.04.2020

Kl. 18.00-19.30

Pris: Gratis

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Tilmeld dig her

Husk at du skal tilmelde dig eventet herunder, da der er begrænsede antal pladser. Bemærk, at en tilmelding er bindende.

- +

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik