Vinterferie på Klosterlund Museum

Vinterferie på Klosterlund Museum

På Klosterlund Museum har vi masser af sjove familieaktiviteter på programmet i vinterferien.

 

Hver dag – fra mandag til fredag – kan familiens yngste lave fastelavnsris og gå på jagt i udstillingerne efter skjulte lys i mørket. Hele familien kan også dyste om, hvem der kan rejse flest tørv på et minut!

 

Mandag & tirsdag slår vi desuden dørene op for kæphesteværkstedet. Her kan børn og barnlige sjæle lave og pynte deres egen hest og ride en paradetur rundt om museet. Det var en almindelig skik at “ride fastelavn” før i tiden. Hestene blev pyntet flot med kulørte bånd og bjælder, og man slog katten af tønden fra hesteryg, holdt ringridning og andre lege. I kan også lave flotte lys af bivoks.

 

Hele ugen kan museets udstillinger om den midtjyske oldtid besøges. Der er åbent i museets café, hvor der kan købes drikkevarer, kage og andet lækkert. Landskabet byder på gode muligheder for gåture ved Bølling Sø eller ruten rundt om Skallerund Sø, der med sine blot  1,5 km kan traves af de fleste.

 

Program for vinterferien på Klosterlund Museum:
Mandag d. 12. februar: Kæphesteværksted
Tirsdag d. 13. februar: Kæphesteværksted
Onsdag d. 14. februar: Museet er åbent + fastelavnsrisværksted
Torsdag d. 15. februar: Museet er åbent + fastelavnsrisværksted
Fredag d. 16. februar:  Museet er åbent + fastelavnsrisværksted
Lørdag d. 17. februar: Museet er åbent
Søndag d. 18. februar: Museet er åbent

 

Alle dage, kl. 11-15.

 

Obs. Museet er vinterlukket indtil første åbningsdag d. 12. februar.

12.02.2024 - 18.02.2024

Kl. 11.00-15.00

Pris: Gratis entré

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Beklager, men denne begivenhed er overstået