
Museum Midtjylland består af fire kulturhistoriske museer, som hver især fortæller en bid af den midtjyske historie. Både den som er flere tusinde år gammel. Og den som stadig lever i minder, mennesker og håndværk. Så kig forbi, gå på opdagelse i historien – og oplev et Midtjylland både før, nu og i morgen.
Lukket i dag
Åbent i dag
10:00-16:00
Lukket i dag
Åbent i dag
11:00-16:00
Lukket i dag
På Klosterlund Museum kan du se udstillinger med tørvearbejdets maskiner og originale arkæologiske fund helt tilbage fra jægerstenalderen. Her fortæller vi historien om, hvordan der har boet mennesker i området i flere tusinde år, hvordan de levede – og især om hvordan de gennem årene har udnyttet mosernes tørv.
Læs mere

Lukket i dag
På Herningsholm Museum fortæller vi om livet på heden. Her kan du komme tæt på forfatteren Steen Steensen Blicher, opleve hedemalernes stemningsfulde malerier eller studere herregårdens smukke lokaler og gamle vægmalerier. Men du kan også opleve historien om Herningsholms første fire ejere, hvor herregården gik fra at være befæstningsgård til centrum for starten på den midtjyske tekstilindustri.
Læs mere

Lukket i dag
Frilandsmuseet Herning giver dig mulighed for at opleve landlivet på den vest- og midtjyske hede, som det foregik i 1800-tallet. Her kan du hoppe 200 år tilbage i historien, mens du går rundt mellem de tækkede huse og gamle frugttræer i Museumshaven – eller du kan fordybe dig i Jens Nielsens Bondegård, som viser livet og årets gang på en bondegård i starten af 1900-tallet.
Læs mere

Åbent i dag 11:00 - 16:00
På Tekstilmuseet kommer du helt tæt på historien om den midtjyske tekstilindustri – og hvordan boomet i 50'erne for alvor satte gang i området. I Herning Klædefabriks autentiske fabrikshaller kan du opleve udstillingen Made in Midtjylland, komme i arbejde på Børnefabrikken eller se nærmere på de store, gamle maskiner.
Læs mere

Kom på guidet tur, byvandring eller hold dit næste arrangement hos os. Her på Museum Midtjylland står vores engagerede formidlere klar til at byde både privatpersoner, -grupper, virksomheder og skoler velkommen. Du kan også leje et af vores unikke lokaler.
Booking privateBooking undervisning

Særudstilling
Det bliver en jul med gang og sang i den, når Museum Midtjylland d. 15. november slår dørene op til juleudstillingen om julekalenderen Alletiders Jul.
Læs mereFra d. 15. november
Julen nærmer sig med hastige skridt og på Museum Midtjylland byder vi indenfor til hyggelige arrangementer for både voksne og børn - kom og lav dine egne julegaver, besøg juleboder og meget mere!
Læs mere
Julen 2025
Fra den 18. november til den 18. december inviterer vi daginstitutioner og indskolingselever indenfor til jul på Herningsholm Museum med udstillingen 'Alletiders Pyrus'
Læs mereEM i Håndbold 2026
Museum Midtjylland bringer igen kulturarven ind i Fanzonen til EM i herrehåndbold 2026. Denne gang kan alle - også uden billet til en kamp - opleve dansk håndbold historie.
Læs mere
13.10.2025
Ikast-Brande Byråd har afsat 15 mio. kr. til udviklingen af det nye Klosterlund Museum – et stærkt signal om lokal opbakning til at forene natur, kultur og fællesskab i et af Danmarks mest historiske landskaber.
Læs mere
Tekstilmuseet holder lukket fredag d. 28. november pga. personaledag. Vi glæder os til at tage imod jer igen d. 29. november.
Læs mere