OM Tekstilmuseet

Tekstilindustrien har som ingen anden branche formet det midtjyske område - og gør det stadig i dag. På Tekstilmuseet får både store og små indblik i en industri, som gennem tiden har givet folk over hele verden tøj på kroppen - og identitet og udvikling til Midtjylland.

Tekstilboom, børnefabrik og kørende maskiner

Mens det meste tøj i dag er lavet på den anden side af kloden, er det ikke længe siden, at Midtjylland var centrum for en omfattende tekstilproduktion. Udstillingen Made in Midtjylland viser, hvordan tekstilproduktionen eksploderede i 1950’erne, skabte jobs og vækst og fik det midtjyske til at boome for så at gå world wide.

I den gamle Vådappretur kan de mindste komme i arbejde på Børnefabrikken, hvor der skal syes tøj, som så skal fragtes til toget og køres videre ud i verden.

Kommer du på besøg på en onsdag, kan du ofte opleve lydene og lugtene fra en gammeldags tekstilfabrik, når vores frivillige starter de gamle maskiner op eller sætter sig bag vævene – og du kan få en historie med på vejen, fra dem som selv var der, da det hele for alvor gik løs. Vil du være sikker på at lægge dit besøg en dag, hvor vores frivillige bemander maskinerne, så kontakt os gerne.

 

Café & butik

I museumsbutikken kan du købe lækre tekstiler, legetøj, bøger og meget andet til både store og små. En stor del af varerne er lavet på museets egne maskiner og væve. Er du sulten, kan du få stillet den lille sult eller få en god kop kaffe i vores dejlige café.

Udstillinger

Made in Midtjylland

Udstillingen Made in Midtjylland fortæller om, hvordan tekstilindustrien ændrede Midtjylland. I 1950’erne eksploderer industrien og byerne boomer. Mænd og kvinder ansættes på fabrikkerne eller starter deres egne i kældre og baghuse – og helt nye livsvilkår opstår. Det er fortællingen om, da Danmark blev moderne – og hvordan tekstilindustrien i det midtjyske ikke kun trak tråde ud i det lokale område og resten af landet, men også til resten af verden.


Gennem originale genstande, farverige illustrationer, film og personlige, levende fortællinger fra de mennesker, som var med til at forme industrien, lader udstillingen dig komme helt tæt på den unikke historie om den midtjyske tekstilindustri i autentiske rammer.

https://museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2020/01/made-in-midtjylland-tekstilmuseet-foto-af-ard-jongsma-scaled-1045x800-1.jpg
"5 hjerter: Museum fortæller opfindsomt og levende historien om, dengang Midtjylland boomede." - Niels Pedersen, Politiken
https://museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2018/07/made-ind-midtjylland-tekstilmuseet-1045x800.jpg
Børnefabrikken

Børnefabrikken er vores formidlingslegeplads – og her er der masser af plads til at få historien ind under huden gennem leg og sjov. For Børnefabrikken er en børnevenlig udgave af en tekstilfabrik fra 1950´erne – en såkaldt ”mand-kone-fabrik,” hvor produktionen foregik hjemme i husene, som var fyldt fra kælder til kvist med maskiner, tekstiler og kasser.

Her kan de mindste få en smag af, hvordan det var at arbejde på en tekstilfabrik. Tøjet skal laves, flyttes rundt mellem de forskellige etager og pakkes i kasser, som fragtes til stationen for at blive sendt ud i den store vide verden.

https://museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2023/06/bornefabrikken-teksilmuseet-museum-midtjylland-scaled-1045x800-1.jpg
Om onsdagen bliver den gamle klædefabrik levende igen! Vores dygtige frivillige sætter gang i strikkemaskinerne, vævene og symaskinerne
https://museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2018/06/Besoeg-Tekstilmuseet-1045x800.jpg
Spinderiet, uldkamrene og systuen


Tekstilmuseet holder til i den tidligere Herning Klædefabrik, og i det gamle Spinderi kan du få fornemmelsen af at træde ind på en gammel fabrik.

Her dominerer de mange maskiner og væve, som før i tiden blev brugt på fabrikker, i baghuse og kældre. På udvalgte dage betjenes flere af maskinerne af de frivillige – med alt hvad det medfører af støj og lugte fra dengang fabrikken stadig var i gang.

Du kan også opleve de mørke uldkamre, hvor fabriksarbejderne før lukkede nyansatte inde som en form for indvielsesritual. Eller AL’s systue, som er en total gengivelse af en af områdets mange små systuer, der fremstillede undertøj helt frem til 1996 – og hvor man nærmest stadig kan høre syerskerne sidde og sladre.

https://museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2018/06/tekstilmuseet-spinderiet-uldkamrene-og-systuen-1045x800.jpg

Særudstillinger

strikkecafe på Tekstilmuseet

Særudstilling

Fra Bindstouw til strikkecafé

I en ny udstilling på Tekstilmuseet trækker vi en tråd fra fortidens ”Bindestuer” til nutidens strikkecaféer. Udstillingen åbner med fernisering d. 21. marts, kl. 16 og tirsdag d. 26. marts inviterer GEM'erne til strikkecafé.

Læs mere

Særudstilling

Glimt fra museets samlinger - Hoser

Tekstilmuseet præsenterer endnu en særudstilling i udstillingsrækken ’Glimt fra museets samlinger’. Denne gang kigger vi nærmere på hoser og stunthoser.

Læs mere
hoser og stunthoser udstilling på Tekstilmuseet

Praktisk information

Åbningstider

Lukkedage 2024:
Julelukket 21. december - 1. januar

Åbningstider 2024:

Mandag: lukket

Tirsdag - søndag: 11:00 - 16:00

Adresse

Vestergade 20,

7400 Herning

Telefon

+45 96 26 19 00

Priser

Voksne (+18 år): 75 kr.

Børn og unge: Fri entré

Studerende: 60 kr.

Grupper (10+ prs.).: 55 kr.

Medlemmer: Fri entré

Pensionister: 60 kr.

OPLEV MASKINERNE I AKTION

Kommer du på besøg på en onsdag, kan du ofte opleve lydene og lugtene fra en gammeldags tekstilfabrik, når vores frivillige starter de gamle maskiner op eller sætter sig bag vævene og symaskinerne. Hvis du vil være sikker på at opleve maskinerne, så kom først på dagen og ønsker du at opleve systuen i aktion, så kom ved 13-tiden. I sommerferien kører maskiner, vævene og systue ikke.

BARNE- & KLAPVOGNE

Af hensyn til museets sikkerhed er det ikke tilladt at medbringe barne- og klapvogne i udstillingsområderne.

BUTIK

Museets butik kan besøges uden køb af billet.

CAFE

Museets café kan besøges uden køb af billet.
Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport her.

GARDEROBE

Museet har gratis garderobe og aflåselige garderobeskabe. Store tasker, rygsække og paraplyer må ikke tages med i udstillingsområdet.

HANDICAP FORHOLD

Man kan komme rundt på hele museet, café og butik som kørestolsbruger.

PUSLEPLADS

Der er puslefaciliteter ved toiletterne i garderobeområdet.

FOTO

Der må gerne fotograferes på museet. Brug af blitz, stativ og særligt udstyr kræver dog særtilladelse. Fotografering til kommercielle formål kræver også særlig tilladelse. Del gerne dine fotos med hashtagget #tekstilmuseet og #museummidtjylland.

 

Lej lokaler

Tekstilmuseet udlejer Kedelhuset, Mødelokalet, Vådappreturet og caféen til fester, foredrag, møder, receptioner og konferencer. Vi har A/V-udstyr og WIFI samt kan tilbyde forplejning i samarbejde med vores dygtige café. Se mere her.

Mad & drikke

Det er ikke tilladt at spise eller drikke i museets udstillinger. Vi henviser i stedet til museets café. Skoler og institutioner kan i forbindelse med undervisningsforløb nyde medbragt mad i Værkstedet efter aftale.

Rygning

Rygning er ikke tilladt på museet.

Kæledyr

Kæledyr er ikke tilladt. Kun førerhunde har adgang til museet.

Parkering

Museet har en mindre parkeringsplads med ubegrænset parkering placeret ud til Vestergade lige over for museet. Derudover findes der flere andre parkeringsmuligheder i nærområdet.

Se de andre museer her hos Museum Midtjylland

Klosterlund Museum

Lukket i dag

Herningsholm Museum

Lukket i dag

Frilandsmuseet Herning

Lukket i dag

Book et besøg
Klosterlund Museum

Lukket i dag

På Klosterlund Museum kan du se udstillinger med tørvearbejdets maskiner og originale arkæologiske fund helt tilbage fra jægerstenalderen. Her fortæller vi historien om, hvordan der har boet mennesker i området i flere tusinde år, hvordan de levede – og især om hvordan de gennem årene har udnyttet mosernes tørv.

Læs mere
Klosterlund Museum
Herningsholm Museum

Lukket i dag

På Herningsholm Museum fortæller vi om livet på heden. Her kan du komme tæt på forfatteren Steen Steensen Blicher, opleve hedemalernes stemningsfulde malerier eller studere herregårdens smukke lokaler og gamle vægmalerier. Men du kan også opleve historien om Herningsholms første fire ejere, hvor herregården gik fra at være befæstningsgård til centrum for starten på den midtjyske tekstilindustri.

Læs mere
Herningsholm Museum
Frilandsmuseet Herning

Lukket i dag

Frilandsmuseet Herning giver dig mulighed for at opleve landlivet på den vest- og midtjyske hede, som det foregik i 1800-tallet. Her kan du hoppe 200 år tilbage i historien, mens du går rundt mellem de tækkede huse og gamle frugttræer i Museumshaven – eller du kan fordybe dig i Jens Nielsens Bondegård, som viser livet og årets gang på en bondegård i starten af 1900-tallet.

Læs mere
Udstilling frilandsmuseet Herning
Book et besøg

Kom på guidet tur, byvandring eller hold dit næste arrangement hos os. Her på Museum Midtjylland står vores engagerede formidlere klar til at byde både privatpersoner, -grupper, virksomheder og skoler velkommen. Du kan også leje et af vores unikke lokaler.

Booking privateBooking undervisning
Vester Palsgaard Skovmuseum