Lukket i dag
Herregårdsparken 1, 7400 Herning
Herningsholm Museum ligger i Hernings ældste bygning fra 1579. Her fortæller vi om livet på heden – og om de historier det har inspireret, og den rolle det har spillet for tekstilindustrien, som senere kom til at præge området.
I den gamle herregårds stemningsfulde rum på Herningsholm Museum kan du komme tæt på forfatteren Steen Steensen Blicher og livet på heden i både tekst, billeder og genstande. Men du kan også opleve historien om en herregård, der gik fra at huse en mindre hær og kanoner til at skabe en stor forretning på får og uldsokker – og som blev starten på den midtjyske tekstilindustri.
Når du er færdig i udstillingerne, kan du gå en tur eller nyde madpakken i herregårdens lille, fine haveanlæg – eller stikke hovedet ind i vores museumsbutik, som sælger bøger, legetøj og andre gode sager.
Udstillingen ‘Når trådene bindes – fra kriger til kræmmer’ stiller skarpt på fire af Herningsholms markante ejere, der hver især førte nye ideer og tanker til området. I udstillingen møder man herregårdens skiftende ejere i de autentiske rum, hvor de med deres familier og ansatte har opholdt sig. I lyd og billeder kommer man tæt på deres tanker, bekymringer og hverdag.
Oprindelige genstande, genskabte klædningsdragter og strafferedskaber sætter scenen om Herningsholm som et økonomisk og kulturelt brændpunkt i Midtjylland. Som et sted, der ikke var for småt til et forsvarsanlæg med egen hær, til systematisk uldproduktion efter tysk forbillede eller til international handel og eksport.
Herningsholm Museum rummer også Malerisalen og Riddersalen. Her kan du nærstudere malerierne eller få et glimt af herskabslivet på de gamle, smukke vægmalerier.
Oplev en unik samling af værker og genstande fra ‘hedens digter‘ Steen Steensen Blicher (1782-1848). Blicher vandrede ofte på den jyske hede, og hans værker handler om hedens fattige landbefolkning på både godt og ondt. Vores enestående samling af originalmanuskripter, bogillustrationer, personlige ejendele og en komplet samling af førsteudgaver gør dig klogere på Blichers liv, forfatterskab og den han var.
Historie
På Herningsholm Museum kan du lige nu opleve et kyskhedsbælte. Måske er det netop det kyskhedsbælte, der går rygter om at Sigfrid von Rindscheid påførte sin kone Magdalene Munk tilbage i 1580'erne. Læs mere her.
Læs mereLukkedage 2024:
Onsdag d. 7. & lørdag d. 10. august
Julelukket fra 20. december - 2. januar.
Åbningstider 2024:
Mandag - tirsdag: lukket
Onsdag: 13:00 - 16:00
Torsdag - fredag: lukket
Lørdag: 13:00 - 16:00
Søndag: lukket
Herregårdsparken 1,
7400 Herning
Voksne (+18 år): 50 kr.
Børn og unge: Fri entré
Grupper (10+ prs.).: 25 kr.
Medlemmer: Fri entré
Pensionister: 30 kr.
Af hensyn til museets sikkerhed er det ikke tilladt at medbringe barne- og klapvogne i udstillingsområderne.
Museet har en hyggelig butik, som kan besøges uden køb af billet. Det er muligt at betale kontant, med betalingskort og MobilePay.
Museet har en mindre café med lette forfriskninger såsom vand, kaffe, te og småkager.
Museet har gratis garderobe. Store tasker, rygsække og paraplyer må ikke tages med i udstillingsområdet.
Museet ligger i en gammel herregårdsbygning og er desværre ikke handicapvenligt.
Der er ingen puslefaciliteter på museet.
Der må gerne fotograferes på museet. Brug af blitz, stativ og særligt udstyr kræver dog særtilladelse. Fotografering til kommercielle formål kræver også særlig tilladelse. Del gerne dine fotos med hashtagget #herningsholmmuseum og #museummidtjylland.
Herningsholm Museums smukke Riddersal, Malerisal og café kan lejes til mindre arrangementer, foredrag, møder, receptioner og konferencer. Vi har A/V-udstyr og kan tilbyde let forplejning efter aftale.
Det er muligt at blive borgerligt viet i Riddersalen på Herningsholm Museum i perioden april-september. I den forbindelse kan man booke og afholde reception i de smukke gamle lokaler på Herningsholm Museum, hvor museet kan servere vin, bobler, sodavand og mundgodt efter aftale. Få mere information hos Herning Kommune.
Det er ikke tilladt at spise eller drikke i museets udstillinger.
Herningsholm Museum er omgivet af et mindre, men smukt, gammelt parkanlæg, som er en gåtur værd. Nyd også en plads i solen på en af gårdspladsens bænke.
Rygning er ikke tilladt på museet.
Kæledyr er ikke tilladt. Kun førerhunde har adgang til museet.
Der er toiletter ved garderoben i stueetagen samt på 1. sal.
Museet har egne parkeringspladser på arealet.
Åbent i dag
11:00-15:00
Lukket i dag
Åbent i dag
11:00-16:00
Åbent i dag 11:00 - 15:00
På Klosterlund Museum kan du se udstillinger med tørvearbejdets maskiner og originale arkæologiske fund helt tilbage fra jægerstenalderen. Her fortæller vi historien om, hvordan der har boet mennesker i området i flere tusinde år, hvordan de levede – og især om hvordan de gennem årene har udnyttet mosernes tørv.
Læs mereLukket i dag
Frilandsmuseet Herning giver dig mulighed for at opleve landlivet på den vest- og midtjyske hede, som det foregik i 1800-tallet. Her kan du hoppe 200 år tilbage i historien, mens du går rundt mellem de tækkede huse og gamle frugttræer i Museumshaven – eller du kan fordybe dig i Jens Nielsens Bondegård, som viser livet og årets gang på en bondegård i starten af 1900-tallet.
Læs mereÅbent i dag 11:00 - 16:00
På Tekstilmuseet kommer du helt tæt på historien om den midtjyske tekstilindustri – og hvordan boomet i 50'erne for alvor satte gang i området. I Herning Klædefabriks autentiske fabrikshaller kan du opleve udstillingen Made in Midtjylland, komme i arbejde på Børnefabrikken eller se nærmere på de store, gamle maskiner.
Læs mereKom på guidet tur, byvandring eller hold dit næste arrangement hos os. Her på Museum Midtjylland står vores engagerede formidlere klar til at byde både privatpersoner, -grupper, virksomheder og skoler velkommen. Du kan også leje et af vores unikke lokaler.
Booking privateBooking undervisning