08.06.2023
Vil du være med til at skabe en god oplevelse for gæster på Tekstilmuseet? Og samtidig være en del af en skøn frivilliggruppe, hvor der er rig mulighed for at indgå i et fagligt og socialt fællesskab? Så søger vi lige nu frivillige i Tekstillauget.
Tekstilmuseet søger frivillige
Har du lyst til at gøre en forskel for dit lokale kulturliv, og samtidig være en del af et spændende fællesskab? Så har du muligheden nu. Tekstilmuseet i Herning søger frivillige til to helt nye frivilliggrupper:
Arrangementsteamet hjælper til under de mange spændende aktiviteter som er på museet året rundt. Det kan være i forbindelse med udstillingsåbninger, klargøring af beværtning til gæster, eller praktisk hjælp til andre arrangementer. Opgaverne varierer meget, men er alle lavpraktiske, og kan udføres af alle. Opgaverne kan f.eks. være:
Det kreative team hjælper vores formidlingsafdeling i forbindelse med workshops, hvor vi åbner vores kreative værksted. Her hjælper de frivillige vores formidlingsteam med at afholde kreative workshops eller andre kreative arrangementer, og er med til at stille frem og rydde op efterfølgende. Man behøver ikke have forudgående kendskab til tekstiler eller have specielle evner indenfor syning og lign. Du skal blot have lyst til at indgå i et kreativt miljø, og arbejde sammen med både børn og voksne.
Man modtager oplæring inden opstart, og der er ikke krav om erfaring indenfor området.
Lyder det som noget for dig? Så giver vi en kop kaffe, og en snak om, hvordan det er at være frivillig hos os. Kontakt Stina Tang Frandsen fra Tekstilmuseet enten pr. mail til sf@musemmidtjylland.dk eller på tlf. 2484 8105.
Af personalegoder tilbyder vi:
Læs mere om Tekstillauget og om hvordan det er at være frivillig på Museum Midtjylland her.