Den gamle biograf

Den gamle biograf

Film skal ses i Den gamle Biograf!

 

Tirsdag 17. februar 2026 viser Den gamle Biograf igen film fra det gamle Herning. Det foregår som vanligt på Social- og Sundhedsskolen.

 

Programmet vil i år indeholde Hugo E’s optagelser fra første skoledag på Herningsholmskolen i 1962. Vi skal også besøge Maries Blomster i Østergade i forbindelse med nedrivningen i 1984. En anden film viser optagelser fra 1946, hvor årets Ungskue foregik på en bar mark over for Herningsholm. Desuden har vi fra TV Midtvest lånt en portrætudsendelse om “Bogtrykkeren” Poul Kristensen, som var blandt initiativtagerne til Historisk Forening og i mange år sørgede for trykning af Herning-bogen. Vores forestilling byder også på en film, som blev produceret af Studio 1-2 i forbindelse med byens 75-års købstadsjubilæum, og som med et glimt i øjet portrætterer Herning anno 1988.

 

Forestillingerne er arrangeret af Historisk Forening for Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.

 

Ingen tilmelding, man møder blot op.

 

Tid: tirsdag 17. februar 2026 kl. 16.00 og 19.30

 

Sted: Social- og Sundhedsskolen, Gullestrupvej 10, Herning. HUSK: indgang fra Gullestrupvej!

 

Entre: kr. 50 for medlemmer af Historisk Forening og Museumsforeningen, kr. 100 for øvrige deltagere.

17.02.2026

Kl. 16.00 & 19.30

Pris: 100,- og 50,- for medlemmer af Historisk Forening og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning

Den gamle biograf

Social- og Sundhedsskolen Gullestrupvej 10-12, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået