Tekstilmuseet
Tekstilmuseet sætter fokus på køn, frigørelse og tabuer med udgangspunkt i hygiejnebindets historie. Se Danmarks eneste historiske hygiejnebindsmaskine i aktion, strik dit eget bind og vær med i samtalen.
På Tekstilmuseet vil vi sætte ord på tabuer ved at bringe hygiejnebindet og dets historie og betydning frem i lyset.
I uge 6 i 2022 havde vi et prøveforløb for nogle af Hernings 8. klasser og i foråret 2023 inviterede vi folk i alle aldre til to aftener med fordybelse og fællesskab omkring emnet. Med udgangspunkt i tekstilindustriens kvinder dykkede vi ned i emner som køn, menstruation, tabu, frigørelse, arbejds-og livsvilkår og bæredygtighed mens vi kiggede på genstande fra museets samling: strikkede bind, engangsbind, reklamer m.m.
Fra januar 2024 er der i forbindelse med projektet udarbejdet et undervisningsforløb, som sker i samarbejde med Vardemuseerne, Bæredygtig Herning og Lundgårdskolen.
Forløbet kan bookes på Tekstilmuseet i uge 6.
Sideløbende bliver der udarbejdet materiale omkring emnet, som kan læses her på siden, samt produceret små videoer om fx strikkede bind og Tekstilmuseets hygiejnebindsmaskine.
Der er også udviklet en guidet tur som kan bookes af private grupper: Da kvinder begyndte at få løn for deres arbejde.
Stor tak til Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, som har støttet projektet.
Selvom kvinder har menstrueret siden tidernes morgen, så begynder denne fortælling i slutningen af 1800-tallet. Det gør den, da den tager udgangspunkt i kvinderne i den midtjyske tekstilindustri. Inden de kommer ind på fabrikkerne i 1920’erne og frem, er de husmødre og piger ude på gårdene.
Kvinderne brugte det, der kaldes for en skyllesærk. En slags underkjole af hør, der kunne suge blodet og som blev rengjort, altså skyllet op, når menstruationsperioden var forbi. Det var først et stykke op i 1800-tallet, at det blev normalt at gå med underbukser. Samtidig berettes det, at husmødrene på gårdene dryppede direkte ned på gulvene, der var dækket af sand og halm, som kunne suge blodet.
Det skal i denne sammenhæng indskydes, at pigerne i 1840’erne fik deres menstruation i 17-års alderen, mens det i dag begynder ved de 13 år. Samtidig har kvinderne oftere været gravide end nutidens kvinder.
Kaster man et blik ud over landets grænser, brugte man indtil 1925 i USA en slags blebukser at flonel, der kunne vaske igen og igen. Dette selvom virksomheden Johnson & Johnson allerede i 1896 havde produceret engangsbind. De kunne dog ikke sælge bindene, da datidens moral ikke tillod reklamer om menstruation.
Kigger man længere tilbage i tiden, har kvinder verden rundt brugt blade, græs, mos, papir, papyrus eller uld. Noget af det som en slags bind, men også som tamponer. Tamponer, som vi kender dem i dag, kom på markedet i USA i 1936 med produktionen de første Tampax.
Men hvorfor kom denne ændring, hvor der kom et andet fokus på menstruationsblodet? Hvad fik kvinderne til at stoppe med at bruge en skyllesærk?
I 1800-tallet bliver bakterien opdaget og dette sætter et fokus på ”lys, luft og renlighed”. Et nyt og mere nutidigt fokus på hygiejne kom til. Det medførte en opfordring til kvinder om at gå med underbenklæder og menstruationsbælter. Dette kunne være en slags menstruationspuder, som var aflange puder af gaze med træuld, papir eller andet materiale i, der kunne suge blodet.
Baggrunden for udviklingen af ovenstående skal bl.a. også findes hos sygeplejersker, der deltog 1. Verdenskrig. De fandt ud at, at cellulosen brugt i forbindinger også var godt til at suge menstruationsblod.
I 1930’erne kommer en produktion af engangsbind i gang i Danmark. Der er kun lidt reklame for dem og bindende er dyre. Derfor strikkede kvinderne selv bind. Bindene havde hæklede ender, som kunne knappes fast til bælter, hofteholdere eller blev sat fast med sikkerhedsnåle i undertøjet. Derudover kendes til bind lavet af gamle klude, undertrøjer og dynebetræk.
I Museum Midtjyllands samling findes en del eksempler på strikkede bind, både med hæklede ender, men også med ender af små stropper. Hertil hjemmesyede bælter af stof, der ser ud til at stamme fra dynebetræk. Hvornår kvinder præcis begyndte at strikke deres egne bind, vides ikke med sikkerhed.
Bindene kunne være af to eller flere lag. Nogle af dem åbne i den ene side, så det var muligt at komme ekstra sugende materiale ind – for eksempel klude. De strikkede bind kunne gå under navnet ”løjtnanter”, hvilket måske hentyder til udformningen løjtnant uniformens skråhue.
Både de strikkede og de syede bind var genbrugsbind, som efter brug blev skyllet op i koldt vand og lagt i spand med saltvand. Så kunne de ligge der, til det var tid til at vaske, hvorefter de blev vasket og hængt til tørre på diskrete steder fx under et lagen eller i et pudebetræk.
Selvom engangsbindet altså blev opfundet i 1896 var det først fra omkring 1950’erne, at det blev almindeligt at købe og bruge.
Tabu gjorde det svært at markedsføre bindene, og også (ulige) økonomiske forhold medvirkede til, at det først var i 50-60’erne, at man for alvor begyndte at gå væk fra strikkede bind og over til fabriksproducerede hygiejnebind. En vigtig faktor i udviklingen af produktionen af engangsbind var, at kvinder for alvor kom på arbejdsmarkedet på denne tid – og så fik de fleste råd til at købe engangsbind.
Der skete på dette tidspunkt også en generel udvikling i velfærdssamfundet, hvor man eksperimenterede med forskellige former for engangsprodukter: lommetørklæder osv.
Se med her hvor Katrine Lewinsky Moestrup, vores undervisningsansvarlige, “unboxer” hygiejnebind fra Tekstilmuseets samling.
På Tekstilmuseet i Herning står der, det der antageligt er, Danmarks ældste og eneste fungerende hygiejnebindsmaskine. Den er dateret til 1950’erne, og stammer fra Poul Christensens Trikotagefabrik, der lå på Tulstrupvej tæt ved stationen i Ikast.
Fabrikken er primært kendt for at have produceret undertøj til drenge og mænd under navnet ”Leopard”. Derfor var det heller ikke denne maskine, som museet havde regnet med at hjemtage, da det var forbi i 2005. Her havde fabrikken stået uden produktion i stykke tid.
Maskinen er en rundstrikker og det antages at hygiejnebindsmaskinen oprindeligt har været lavet til at produceret strømper, men sidenhen er blevet ombygget til dens nuværende funktion. Maskinen fungerer ved, at der manuelt lægges et stykke lagdelt cellulose på et transportbånd. Den lagdelte cellulose kom på lange ruller og er udstanset på en anden maskine, der også var på fabrikken. Den udstansede cellulose kører op af transportbåndet, hvorefter det glider ned i en skakt, hvor det omkranses af det strikkede rør. Når det er helt omkranset, da klippes det automatisk af med en skarp kniv.
Maskinen var opstillet sammen med to lignende maskiner sådan, at én person kunne lægge udstanset cellulose på tre maskiner ad gangen. Når hygiejnebindet var produceret, blev det pakket i poser af ti stk., hvorefter de kom i kasser. Mærket hed ”Sonja” med sloganet ”Sonja, gør livet let”.
Maskinen kan producere to hygiejnebind i minuttet. Det betyder, at de tre maskiner tilsammen har produceret 360 hygiejnebind i timen. I 1950’erne havde en arbejder i gennemsnit en arbejdsuge på 44 timer fordel over seks dage. Har maskinerne kørt otte timer dagligt seks dage om ugen, da har Poul Christensens Trikotagefabrik produceret 2880 hygiejnebind om dagen og 17.280 om ugen. Dette svarende til lidt over det anslående antal, som en kvinde bruger hele sin levetid.
STRIKKEDE BIND
Se vores undervisningsansvarlige Katrine Lewinsky Moestrup “unboxe” strikkede bind her.
Køb dit eget hygiejnebinds-strikkekit i Tekstilmuseets butik.
TEKSTILMUSEETS HYGIEJNEBINDSMASKINE
Se Tekstilmuseets hygiejnebindmaskine i aktion her.
BIND OG BÆREDYGTIGHED
Læs mere om projektet i denne Politiken artikel Værsgo! Her er bindets blodige kulturhistorie.
Læs mere i Herning Folkeblad her.
GUIDET TUR
I forbindelse med projektet er der blevet lavet en guidet tur på Tekstilmuseet med titlen Da kvinder begyndte at få løn for deres arbejde. På denne guidede tur kommer man med tilbage i tiden og følger i kvindernes fodspor. Fra yderst til inderst.
UNDERVISNINGSFORLØB I UGE 6
Book et forløb for udskolingen med fokus på køn, frigørelse og tabuer med udgangspunkt i hygiejnebindets historie. Forløbet kan bruges ind i historiefaget og som en del af seksualundervisningen.
Kontakt os på undervisning@museummidtjylland.dk for at booke.
