Håndboldudstilling under EM 2026

Museum Midtjylland sætter håndboldhistorien i centrum ved EM 2026

Når EM i herrehåndbold 2026 indtager Jyske Bank Boxen i Herning, bliver det ikke kun en fest for nutidens stjerner – det bliver også en rejse gennem håndboldens stolte kulturarv. Museum Midtjylland vender stærkt tilbage med verdens største håndboldudstilling og giver fans en unik mulighed for at opleve sportens historie helt tæt på.

 

I fanzonen åbner vi dørene til udstillingen ‘Håndbold – Dansk Kulturarv’, hvor publikum kan dykke ned i ikoniske øjeblikke: fra Bolsjedrengene og De Jernhårde Ladies til de fire VM-triumfer i træk. Her får man fortællingen om, hvordan håndbolden har formet fællesskaber og identitet – både i Midtjylland og i hele Danmark.

 

Åbningstider:

Håndboldudstillingen holder åbent i Fanzonen på alle Danmarks kampdage:

  • Hverdage: 2 timer før første kamp
  • Weekender: 3,5 timer før første kamp

 

Derudover tilbydes ekstra gratis åbningsdage for alle – også selvom man ikke har billet til en kamp:
    • Fredag d. 23. januar kl. 12–17
    • Søndag d. 25. januar kl. 12–17

16.01.2026 - 01.02.2026

Varierende åbningstider

Håndboldudstilling under EM 2026

Kaj Zartows Vej 7, 7400 Herning