Vi går rundt om Bølling Sø og hører om søens historie og folks liv omkring søen – fra dannelsen af den oprindelige sø for over 10.000 år siden samt om dræningen for 150 år siden og endelig om søens genskabelse for godt og vel 20 år siden.
Turen rundt om Bøllingsø er med sin flora og fauna oplagt for naturelskere.
Der vil under turen blive holdt pauser med passende mellemrum, hvorunder der vil blive orienteret om de steder vi kommer forbi. Vi kommer bl.a. forbi nogle af Danmarks ældst kendte stenalderbopladser samt stederne, hvor Tollundmanden og Ellingpigen blev fundet under tørvegravning og hører i den forbindelse om tørveindustrien i Bøllingsøområdet.
Guide: Per Hønholt Christensen – Er opvokset i Frederiksdal, 6 km. nordøst for Bøllingsø og har nu boet i Engesvang siden 1980. Per har altid været meget historieinteresseret og har kunnet følge genetableringen af Bøllingsø på nærmeste hold. Per er tilknyttet som frivillig ved Bøllingsø Bryghus A/S i Engesvang.
Startsted: Klosterlund Museum, 7442 Engesvang.
Tidspunkt: Kl. 14.00-18.00
Kilometer: ca. 12 km i lidt kuperet terræn. Turen er ikke velegnet til gangbesværede.
Tid: Turen varer ca. 4 timer
Datoer: 29. april, 3. juni & 22. juli.
Billet skal købes på forhånd. Køb billet her
Middag
Der er mulighed for at afslutte turen med et besøg på Bøllingsø Bryghus A/S, Gl. Kongevej 24, Engesvang, hvor man kl. 18.30 efter forudbestilling (senest kl. 16.00) hos Cafeteria Kroen kan få serveret dagens ret til 140/160 kr. excl. drikkevarer.
Se nærmere om denne mulighed på Bøllingsø Bryghus.
22.07.2026
Kl. 14.00-18.00
Pris: 40 kr. Billet skal købes på forhånd.
Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang