Søndag d. 14. juni inviterer Historisk Forening på den årlige udflugt. Denne gang går turen til Christiansfeld, som i 2015 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Turen er åben for alle og bussen afgår fra Markedspladsen i Herning kl. 9.00 med hjemkomst ca. kl. 18.
På udturen er der kaffe og rundstykke samt en introduktion til dagen. Første stop er Genforenings- og Grænsemuseet ved Christiansfeld, hvor der bliver en gennemgang af Sønderjyllands historie og genforeningen i 1920. Derefter er der mulighed for at se museets spændende udstilling samt en særudstilling om Genforenings-kongen Christian X.
Efter museet er der frokost i Ølkælderen i Christiansfeld: pølsebord med hjemmebagt brød og en ½ liter fadøl efter eget valg.
Efter frokost er der en guidet rundtur på 1 ½ time i Christiansfeld, hvor der fortælles om byens historie og turen går også forbi Brødremenighedskirken og kirkegården, Gudsageren. Dagen sluttes af med kaffe og honningkage inden turen igen går hjem til Herning. Hele herligheden koster kr. 575 inkl. bus, entre, rundvisning, frokost og kaffe.
For medlemmer af Historisk Forening for Herning Kommune og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning er prisen kun kr. 475.
Turen arrangeres af Historisk Forening for Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.
Bindende tilmelding senest 8. juni ved indbetaling til Jyske Bank reg.nr. 7620, konto 4001135. Husk at angive navn og mailadresse/tlf. nr.
14.06.2026
Kl. 09.00-18.00
Pris: 475 kr. for medlemmer/575 kr. for ikke-medlemmer
Markedspladsen, 7400 Herning