Julen 2025
Fra den 18. november til den 18. december inviterer vi daginstitutioner og indskolingselever indenfor til jul på Herningsholm Museum med udstillingen 'Alletiders Pyrus'

Kom helt tæt på kulisserne fra julekalenderen ”Alletiders jul” og oplev julens varme omfavne jer. I kan opleve de originale kostumer fra nisserne Pyrus, Kandis og Gyldengrød og flotte rekvisitter som nissehulen ”Nissebo”. På førstesalen er der et lille kreativt værksted, hvor I kan lave et stykke julepynt. Derudover har Birthes Blomster julepyntet førstesalen med flotte juledekorationer og smukke buketter.
Tag en gruppe børn med og nyd et juleøjeblik i den 400 år gamle smukke herregård. Besøget kan vare op til 1½ time, hvor I på egen hånd går på oplevelse i nissernes verden. I kan max være 25 børn/elever pr. timeslot pga. rummenes størrelser.
Praktiske oplysninger
Målgruppe: børnehaver og indskolingselever
Åbent: tirsdage og torsdage fra den 18.11.25 til den 18.12.25.
Tidsrum: kl. 9-10.30 og kl. 10.45-12.15
I har mulighed for at besøge museet i det bookede timeslot.
Pris: besøget er gratis, men skal bookes inden ankomst.
Spørgsmål rettes til: undervising@museummidtjylland.dk
Det er muligt at spise medbragt mad.