Museum Midtjylland logo Museum Midtjylland logo
  • DA
  • Forside
  • Museerne
    • Tekstilmuseet
    • Klosterlund Museum
    • Herningsholm Museum
    • Frilandsmuseet Herning
  • Kalender
  • Arkæologi
  • Book og Besøg
    • Private
    • Undervisning
  • Kontakt
  • Om os
    • Viden & fordybelse
    • Forskning
    • Organisation
    • Frivillige og Støtteforeninger
    • Job og praktik
    • Samarbejdspartnere
    • Sponsorer og Bidragsydere
    • Støt & tag del
    • Indlevér genstande
  • Highlights
  • Presse
  • DA

Særudstilling på Tekstilmuseet / 10.11.2020-11.04.2021

Det særligt danske

Fra 20. november kan udstillingen 'Det særligt danske' opleves på Tekstilmuseet. Særudstillingen er blevet til i anledning af, at det i 2020 er hundredåret for den danske genforening.

Særudstillingen Det særligt danske på Tekstilmuseet i Herning
Særudstillingen Det særligt danske på Tekstilmuseet i Herning

Udstillingen viser en række af de kulturspor, der blev sat af et dansk mindretal under pres i Sønderjylland efter 1864 og frem til Genforeningen. Det var en befolkning, som blev frataget retten til at tale dansk og sende deres børn i danske skoler og i flere tilfælde også deres ejendom.

Hvordan håndterer man sådan et pres gennem forskellige mere eller mindre synlige former for modstand? Hvilke spor har det sat sig, både i Sønderjylland og i resten af Danmark? Vi følger sporene og viser, hvordan de er kommet til udtryk gennem tiderne, og hvordan de har præget dansk kultur i nogle udvalgte sammenhænge og under fire overordnede temaer: Bedre Byggeskik, Kunsthåndværk, Folkehøjskolerne og Fællessang.

Med udstillingen ønsker vi at bidrage til en øget forståelse af nationalstatens udvikling med udgangspunkt i det danske mindretal i Nordslesvig. Vi følger spørgsmålet om, hvad begrebet danskhed indebærer og for hvem. Dette kan spejle sig i nutidens diskussioner om danskhed og retten til statsborgerskab.

Udstillingen er en vandreudstilling. Den har tidligere været vist på Sorø Museum og Museet på Sønderskov. Efter Tekstilmuset skal den videre til Greve Museum.

Udstillingen er lavet af Museum Vestsjælland i samarbejde med Museet på Sønderskov. Den er støttet af Kulturministeriet og Folketingets pulje til markering af genforeningsjubilæet i 2020.

 

Udstillingsperiode: 20. november 2020 – 11. april 2021.

 

Tekstilmuseet har åbent tirsdag til søndag, kl. 11-16. Se mere om dit besøg på museet her.

Nyhedsbrev

Skriv din mail herunder og modtag nyheder og andet fra Museum Midtjylland.

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik

Jeg accepterer hermed Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik.

Book og besøg

  • Undervisning
  • Private

Om museum midtjylland

  • Forskning
  • Organisation
  • Frivillige og Støtteforeninger
  • Job og praktik
  • Cookie og privatlivspolitik

Kontakt

Vestergade 20

7400 Herning

+45 96 26 19 00

Telefontid:

Tirsdag til fredag, kl. 11-16

kontakt@museummidtjylland.dk