Uldjydens triumf er skrevet af Museum Midtjyllands direktør, Kristine Holm-Jensen. Den dykker ned i tekstilindustriens unikke historie og tager læserne med på en rejse, der starter med 1600-tallets strikkende hedebønder og fortsætter frem til nutidens moderne erhvervseventyr som FC Midtjylland, Bestseller og Jyske Bank Boxen.
Bogen beskriver ikke blot de stolte højdepunkter, men også de udfordringer, der har formet Midtjylland. Fra kvindernes kamp på arbejdsmarkedet til nutidens overvejelser om skjorteskam og overforbrug, stiller bogen skarpt på, hvordan fortidens valg har præget den verden, vi lever i i dag.
Bogudgivelsen markeres med en bogreception på Tekstilmuseet d. 19. december, kl. 15-17. Her kan bogen også købes til særpris.
19.12.2024
Kl. 15.00-17.00
Pris: Gratis
Vestergade 20, 7400 Herning