Kreative oplevelser for hele familien i efterårsferien
I efterårsferien åbner Tekstilmuseet dørene til det kreative værksted, hvor børn og voksne kan slippe fantasien løs og skabe deres egne u(hyggelige) figurer.
Lav skøre, finurlige eller måske ligefrem lidt skræmmende pom pom-dyr af garn, og giv dem personlighed med store øjne, vilde tænder eller mærkelige farver. I kan også trylle filt om til u(hyggelige) figurer – måske et spøgelse, et monster eller en helt ny skabning, som ingen har set før.
Vores formidlere står klar med inspiration og hjælp undervejs – og det er gratis at besøge værkstedet efter betalt entré (børn har gratis entré).
Værkstedet er åbent mandag, tirsdag og onsdag i uge 42. Man kan komme, når man vil i løbet af dagen mellem kl. 11-15, men sæt gerne et par timer af til værkstedsarbejdet.
Museets udstillinger er også åbne hele ugen – og helt til kl. 16. I kan besøge sportsudstillingen We are the Champions, lege syerske for en dag i udstillingen Made in Midtjylland eller besøge museets legeplads, Børnefabrikken.
12.10.2026 - 14.10.2026
Kl. 11.00-15.00
Pris: Gratis for børn og unge under 18 år. Voksne: 75 kr.
Vestergade 20, 7400 Herning