Årets særudstilling på Klosterlund Museum tager udgangspunkt i fugle.
I udstillingen viser vi malerier af den lokale maler Leif Ragn-Jensen, som museets samling rummer en del af, samt fotografier taget af den lokale Jesper Holm Sørensen.
Jesper Holm-Sørensen og familien flyttede til Engesvang ca. på samme tid som Bølling sø blev genskabt. Og de sidste 5 år har han indfanget naturen og søens liv med sit kamera.
” Naturen er der, hvor jeg tanker op. I jagten på fugle og dyr glemmer jeg alt andet. Her føler jeg en forbundethed med verden og en tilstedeværelse i nuet med alle sanser. Naturen er fuld af liv og ved at stoppe op og være til stede i den får jeg øje på den mangfoldighed af liv, der er derude og som vi skal passe godt på.” – Jesper Holm-Sørensen
Særudstillingen åbner lørdag d. 11. april kl. 15, hvor museet er vært ved et lille glas.
Alle er velkomne og arrangementet er gratis.
11.04.2026
Kl. 15.00
Pris: Gratis
Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang