Frilandsmuseet Herning udstilling

Genåbning af Jens Nielsens Bondegård

Torsdag d. 9. november genåbner udstillingen Jens Nielsens Bondegård på Frilandsmuseet Herning.

 

I foråret blev udstillingen pakket ned, da lokalet i Historiens Hus skulle renoveres.

 

De 103 perspektivkasser blev skabt af Inge Faurtoft og doneret til museet i 1978 og 1984. Kasserne består af to serier, som hver især fortæller om livet på landet i 1920’erne.

 

Den første serie ”Årets gang på Jens Nielsens Bondegård” fortæller om de mange opgaver i landbruget, som netop følger året med såning, høst, roehakning og fejring af jul. Den anden serie ”En septemberdag på Jens Nielsens bondegård” følger de daglige gøremål med malkning af køer, fordring og generelt hele familiens involvering i arbejdet på gården.

 

Æskerne er en af museets fine attraktioner og nu er vi klar til at vise dem frem igen. De frivillige fra Landsbylauget ved Frilandsmuseet har stået for opsætningen af den nye udstilling, og det vil vi gerne fejre.

 

Arrangementet er gratis og alle er velkomne, når vi åbner udstillingen kl. 9.45.

 

Frilandsmuseet Herning er åben kl. 9-12 denne dag.

09.11.2023

Kl. 09.45-11.00

Pris: Gratis

Frilandsmuseet Herning

Museumsgade 32, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået