Intet nyt fra jernalderen (heldagsseminar)

Nye fund og forståelser

Fagarkæologisk seminar

 

Museum Midtjylland, Museum Skanderborg, Museum Horsens og Museum Silkeborg inviterer til årets jernalderseminar i Herning fredag den 26. september 2025 kl. 9-17.

 

Fordi jernalderen i mange henseender opfattes som forudsigelig og ensartet, kan det være svært at håndtere det nye, det uventede og det interessante, som i glimt dukker op på næsten enhver jernalderudgravning. Med årets jernalderseminar ønsker vi at give plads til de ejendommelige jernalderfund, der skaber grobund for nye forståelser af individ og samfund i jernalderen.

 

Der bliver plads til eftertanke og den forundring, vi oplever, når vi støder på nye anlægstyper og anderledes fund, der bryder med vores forståelse af jernalderen. Nye erkendelser, der rokker ved vores viden. Fund der ikke passer ind.

 

Der er tale om fund i bredeste forstand; uforklarlige bygninger eller konstruktionsmæssige træk, sære karformer, usædvanlige hændelsesforløb eller floteringsresultater, skæve dateringer eller uorden i en ellers ordentlig jernalder. Hvordan bruger vi de anderledes fund til at tænke nyt? Og hvorfor bruger vi dem ofte alt for lidt til at tænke nyt?

 

Program for dagen:

9.00 – 9.25: Ankomst og morgenkaffe (kaffe/the & croissant/frugt)

9.30 – 9.45: Velkomst, Louise Søndergaard Museum Skanderborg/Aarhus Universitet: Intet nyt fra jernalderen?

9.45-9.55: Lars Egholm, Nordjyske Museer: Bronzealderens sidste hus.

9.55-10.15: Signe Helles Olesen, Museum Horsens: De tre kammergrave fra Lærkenfeldt – nye fund og erkendelser.

10.20-10.40: Jannie Koster Larsen, Moesgaard Naturvidenskab: Hvor er hoveddøren? Trækulsanalysernes fortælling om jernalderhusets opbygning og anvendelse.

10.40-11.00: Nikolaj Kristensen, Kroppedal Museum: Sære fund fra Kirstinehøj, Amager – udtryk for import og status?

11.00-11.20: Christina Holdgaard Schultze, Museum Odense: Intet nyt om keramikken? Tyndslibs-analyse af jernalderkeramik fra Rosenholmvej og Bellinge Fælled.

11.25-11.45: Søren Timm Christensen, Museum Midtjylland: Med tømmer, kile, tængsel og mejsel. Førromersk jernalder i Vildbjerg ved Herning.

 

12.00-13.00  Frokost                 

                                              

13.00-13.20: Niels Haue, Nordjyske Museer: En Gallo-romersk tempelbygning på afveje i det yderste Germanien.

13.20-13.30: Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland: Ejendommelige øjebliksbilleder – ubestemmelige trægenstande som en del af jernalderens deponeringspraksis.

13.30-13.40: Christina Wølch, Arkæologi Vestjylland: Et lukket værksted? Skovmarksovnen fra Tastrup syd.

13.50-14.00: Mikkel Kieldsen, Viborg Museum: Øster Kølsen – en befæstet bebyggelse fra ældre romersk jernalder.

14.10-14.20: Merete Schifter Bagge: Tårnhøje bygninger i den førromerske jernalder?

14.20-14.30: Ina Thegen, Aarhus Universitet og Kent Otte Laursen, Vejlemuseerne: Den lille økonomibygning på prærien.

14.30-14.40: Sarah Hjøllund Sørensen og Michelle Wølch Staffe, Arkæologi Vestjylland: De indre strukturer i jernalderhuset.

14.45-14.55: Esther Stückler Jeppesen, Aarhus Universitet: Hedegård som Oppidum.

 

15.00-15.30 Kaffepause

 

15.30-15.50: Jeppe Boel Jepsen, Museum Nordsjælland: Det rituelle hus – tro er det man ikke kan se, og sjældent røre.

15.50-16.00: Mads Bakken Thastrup, Moesgaard Naturvidenskab: ”Sære” arkæobotaniske fund.

16.05-16.15: Susanne Østergaard, Moesgaard Naturvidenskab: Jernalderens begravelser – hvad de brændte knogler kan fortælle.

16.15-16.25: Liv Stidsing Reher-Langberg, Moesgaard Museum: Et nedgravet og nedbrændt hus.

16.30-16.50: Elias Witte Thomasen, Vejlemuseerne: Løsning Søndermark – En kulturlagsplads med våbenofferfund fra yngre jernalder.

16.50: Afsluttende diskussion og opsamling v. Katrine Balsgaard Juul, Museum Horsens

17.30: Middag på restaurant i Herning (ikke med i deltagerprisen). Tilmelding til Martin Winther Olesen på
mwo@herning.dk senest 19. september.

 

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og sker ved overførsel af 300 kr. (150 kr. for studerende) på Mobilepay nr. 92133 eller ved overførsel til kontonummer: 7614-2042605. Betaling skal mærkes “jernalder” og dit navn.

 

Tilmeldingsfristen er 1. september 2025.

 

 

Læs mere om dagens oplæg her.

26.09.2025

Kl. 09.00-17.30

Pris: 300 kr. (studerende 150 kr.)

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning