Kom med til julehygge på Frilandsmuseet Herning lørdag d. 12. november, hvor der også er åbent hus og julemarked i Historiens Hus.
I vores julestue kan I klippe jeres egen pynt til juletræet inspireret af de gamle juletraditioner. I Frilandsmuseets huse kan familiens mindste være med til at opklare det store nisseroderi – vi har nemlig besøg af nogle drillenisser på hele museet!
Der er også mulighed for at slå jer løs med gamle lege og møde smedene.
Kl. 11 vækker vi Mette Modes berømte nisser. Nisserne har siden 1988 været en fast bestanddel af Hernings juleliv. Sammen med de tilhørende dyr fra skoven har nisserne ligget i hi på museets magasin siden sidste jul, så de skal vækkes med et ordentligt brag.
Der er gratis entré for både børn og voksne.
Desuden vil der være mulighed for at købe honning fra Frilandsmuseets egne bier. Husk kontanter eller Mobilepay, da museet desværre ikke modtager Dankort.
Denne søndag er der julemarked og åbent hus i hele Historiens Hus med kræmmermarked, bogsalg og åbent hus i foreningerne. Lokalhistorisk arkiv er vært ved gløgg, kaffe, te, saftevand og julekager.
12.11.2022
Kl. 10.00-15.00
Pris: Gratis entré, men betaling for nogle af aktiviteterne.
Museumsgade 32, 7400 Herning