Kristine Holm-Jensen direktør på Museum MIdtjylland

Live i stuen: Tekstilindustrien – kom, så og sejrede

Som et led i Bibliotekernes festival for historie fortæller Museum Midtjyllands Direktør Kristine Holm-Jensen om dengang tekstilindustrien vendte verden på hovedet i det midtjyske.

 

Siden 1600-tallet har der været produktion af tøj i Midtjylland. Men da tekstilindustrien for alvor fik et opsving efter 2. Verdenskrig, satte det skub i forandringer så store, at livet og hverdagen på bare 20 år var blevet uigenkendeligt forandret. Fabrikker skød op i de midtjyske byer, og de var sultne på arbejdskraft, så efter fabrikkerne fulgte mennesker. I slutningen af 1960’erne voksende både Ikast og Herning med mindst en person om dagen.

 

Med menneskerne fulgte nye parcelhuskvarterer, børnehaver, skoler, veje, torve, parker og idrætshaller. For livet handler ikke blot om at arbejde, men netop også om at leve. Det nye industriarbejde gav plads til fritid, og de midtjyderne kom for alvor til at kaste sig over sporten, som siden har spillet og stadig spiller en stor rolle for områdets sammenhængskraft. På kort tid havde det midtjyske landbrugsland fået baghjul af det moderne industrisamfund, som området står på fundamentet af i dag.

 

Foredraget kan opleves i ”virkeligheden” i Tekstilmuseets stemningsfulde maskinhal blandt de historiske tekstilmaskiner.

 

Foredraget livestreames også (gratis) til hele landet gennem festivalens hjemmeside. Se foredraget her.

 

Hvis du vil med til arrangementet på Tekstilmuseet er tilmelding nødvendig og det kan ske på denne side.

21.11.2023

Kl. 19.00-20.00

Pris: 90,- og 70,- for medlemmer af Historisk Forening og medlemmer af museets støtteforeninger. Livestreaming hjemme fra stuen er gratis.

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået