Mandag den 15. januar afholder Herning Korforening festlig nytårskoncert på Herningsholm Museum under kyndig ledelse af korets dirigent Søren Bormann.
Nytåret synges i gang med festlig kormusik af Herning Korforening. Koncerten er en stemningsmættet musikalsk oplevelse, der både rummer festlig nytårsmusik og stille vintermusik. Koret synger værker af Mozart, Hamburger, Hassler og Bach. Publikum får også lov til at synge med på vinterens skønne fællessange og mærke musikkens magi i januarmørket.
Efter koncerten byder Herning Korforening på nytårsbobler og småsnacks, mens de frivillige ildsjæle i Herningsholmlauget serverer kaffe og kage.
Tilmelding er nødvendig og kan ske via denne side.
15.01.2024
Kl. 19.00-20.30
Pris: 90 kr. (50 kr. for medlemmer af museets støtteforeninger).
Herregårdsparken 1, 7400 Herning