Påske på Frilandsmuseet Herning

Påske på Frilandsmuseet Herning

Tirsdag den 15. april inviterer Museum Midtjylland til påske som i gamle dage på Frilandsmuseet Herning.

 

I påskeværkstedet kan familiens yngste male æg og klippe gækkebreve. Med de malede æg vil vi lave æggevæddeløb i museumshaven samt prøve den gamle leg kaldet æggetrantning.

 

På dagen åbner Frilandsmuseet Hernings frivillige i Landsbylauget de historiske huse op og der vil være rig mulighed for at hele familien kan prøve gamle lege. Smut også en tur forbi udstillingen Jens Nielsens Bondegård og oplev de mere end 100 flotte perspektivkasser, der fortæller om årets gang på en dansk bondegård omkring år 1900.

 

Tag din familie med og deltag i påskeløjerne.

 

Tilmelding er ikke nødvendig, og der er gratis entré.

15.04.2025

Kl. 10.00-13.00

Pris: Gratis

Frilandsmuseet Herning

Museumsgade 32, 7400 Herning