Museum Midtjylland udstiller i samarbejde med Herning Operafestival og Den Jyske Opera en række pompøse operakostumer.
Den Jyske Opera har venligst udlånt kostumerne, der har haft deres virke i udvalgte operaopsætninger så som Tryllefløjten, Tosca og Ravnen. Gæsterne får mulighed for at orientere sig om kostumernes ophav, design og virke.
Til de mindste vil der i et separat rum være opstillet sminkebord med spejl. Her kan børnene frit give sig i kast med sminkekunsten og operaverdenens mange ansigter.
Udstillingen er forlænget til d. 21. september. Bemærk åbningstiderne nedenfor.
Der er desuden mulighed for at komme med til gratis koncert i udstillingen d. 19. september.
Åbningstider
9. september – 21. september
Onsdage og lørdage, kl. 13-16
Entré er kr. 50 for voksne. Børn under 18 år har gratis adgang.
Tak til vores samarbejdspartnere & sponsorer:
15.08.2024 - 21.09.2024
Onsdag & lørdag, kl. 13-16
Pris: 50 for voksne. Børn under 18 år har gratis adgang.
Herregårdsparken 1, 7400 Herning