Sportsopera

Sports Opera

Operaens store hits har i årevis sat lyd til fodboldens største øjeblikke. O Fortuna fra Carmina Burana buldrer fra højttalerne før kampstart i Bayern München, og Nessun dorma fra Turandot blev hele verdens fodboldhymne under VM i 1990.

 

Til Sports Opera mødes operasang og fodboldfeber, når en sanger og pianist fremfører de arier og korværker, der har fundet vej til stadion. Undervejs deles små historier fra både operaens og fodboldens verden: ikoniske kampe, legendariske spillere, historier om klubber og nedslag i den opera, musikken stammer fra.

 

Der ikke så langt mellem tribunen og teatret, som du måske går og tror.

 

Kan du ikke få nok af sport, kan du denne dag også besøge Tekstilmuseet, hvor du bl.a. kan opleve udstillingen We are the Champions. Udstillingen viser gennem historier, genstande og stjernetrøjer, hvordan tekstilindustri og sportsindustri altid har været tæt forbundet i Midtjylland.

 

Denne dag er der halv pris på entré til Tekstilmuseet.

 

Koncerten præsenteres i et samarbejde mellem Museum Midtjylland og Herning Opera Festival.

 

 

SOLIST: Camilla Løvstad
PIANIST: Tony Nguyen

VÆRTER: Helge Sander
Anne Line Trøllund Nielsen
Ditte Maria Mølgaard

30.08.2025

Kl. 14.30

Pris: Gratis

Sports Opera

Vestre Anlæg, 7400 Herning