Udstilling med seriøst strik for sjov på Tekstilmuseet

Strik – inspireret af Bauhaus

Oplev særudstillingen Strik, inspireret af Bauhaus på Tekstilmuseet.

 

Udstillingens værker er skabt af foreningen Seriøst-strik-for-sjov, som er en forening for håndstrikkere stiftet i 2005, som har lokalgrupper forskellige steder i Midtjylland.

 

Foreningens formål er at inspirere og motivere medlemmerne – og andre – til at udforske kunsten at strikke i hånden. Det kan fx være inden for nye teknikker, materialer og ved at lade håndstrik indgå i helt nye sammenhænge. Foreningen lægger vægt på, at det skal være ambitiøst, nytænkende, sjovt, udfordrende og givende for den enkelte og for hinanden. Medlemmerne spiller her en vigtig rolle, da alle kan noget, og hver især kan lære noget fra sig.

 

I år har Seriøst-strik-for-sjov kastet sig over det ikoniske udtryk fra Bauhausskolen. Bauhaus var en tysk skole for design og arkitektur som eksisterede fra 1919 til den blev lukket efter pres fra nazisterne i 1933. Bauhausskolens ideer om kunst, funktionalitet og masseproduktion var banebrydende og én af de mest skelsættende kulturbevægelser i det 20. århundrede.

 

Udstillingen kan opleves på Tekstilmuseet frem til 14. januar 2024.

15.09.2023 - 14.01.2024

I museets åbningstid: Tirsdag-søndag, kl. 11-16

Pris: Alm. entré til museet

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået