Vandretur med Morten D.D. ved Bølling Sø ved Klosterlund Museum

Landskabet fortæller – fra istid til nutid

Kom med på en vandretur i særklasse!

 

Biolog og topformidler Morten D.D. Hansen tager os med ud i den storslåede natur omkring Klosterlund Museum og Bølling Sø.  Gennem mere end 15 år har Morten D.D. været en fast gæst i radio og TV, lige fra Bidt af Naturen på DR1 over Bidt, Brændt & Stukket på Ultra og #123dyr på TV2. Til daglig er han museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og er bosat i det midtjyske.

 

Morten D.D. er i sjælden grad begejstret for naturen og fuld af gode historier. Med en kombination af stand-up, solid faglighed og politisk kant gør han naturen sprællevende og fascinerende, så der er garanti for et anderledes og underholdende møde med naturen ved Bølling Sø.

 

Natur og kulturhistorie ved Bølling Sø

Klosterlund Museums udstillinger fortæller (blandt andet) om, hvordan kulturhistorien har udspillet sig i relation til landskabets udvikling på lige netop dette sted. Bølling Sø har udviklet sig fra sø i Istiden til mose og tilbage til sø igen, På museet kan du se efterladte redskaber og andre spor efter rensdyrjægere og andre stenalderfolk på vandring og blive klogere på ofringer i mosen i jernalderen, tørvegravning i nyere tid og meget andet. Det vil derfor være oplagt at kombinere vandreturen med et besøg på museet inden turen.

 

Turen er fuldt booket. Skriv til kontakt@museummidtjylland.dk, hvis du vil på venteliste.

01.10.2022

Kl. 13.00-15.00

Pris: 85,- for voksne og 40,- kr. for børn.

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Beklager, men denne begivenhed er overstået