Klosterlund Museum har vinterlukket men åbner ekstraordinært i vinterferien!
Naturen rundt om Bølling Sø er en evig kilde til forundring og dyrelivet omkring søen byder på mange oplevelser.
Temaet for årets vinterferie er fugle. Vi varmer op til årets særudstilling, som tager udgangspunkt i fugle. Her kommer museets samling af Leif Ragn Jensens billeder af dyr og fugle i spil, samt billeder af den lokale fotograf Jesper Holm Sørensen. Udstillingen åbner d. 10. april.
Mandag og tirsdag i vinterferien vil der være kreativt værksted for både børn og voksne, hvor du kan kreere din egen fugl i naturens materialer træ og uld. Din fugl kan blive del af en installation i den kommende udstilling, men du kan også tage den med hjem. Det vælger du selv.
Hele vinterferien kan du også tage familien med på fuglejagt i museets udstillinger. Hos museumsværten får du et hæfte om stenalderfamilien, som længes efter at høre forårsfuglene og forsøger at finde føde sidst på vinteren. Hæftet sender dig ud i udstillingerne på jagt efter gæs, pelikaner, svaner og andet godt.
Der er åbent i museets udstillinger hele ferien (undtagen fredag)
Åbningstider i vinterferien
Lørdag d. 7. februar: Museet er åbent, kl. 11-16
Søndag d. 8. februar: Museet er åbent, kl. 11-16
Mandag d. 9. februar: Fugle-værksted kl. 11-16
Tirsdag d. 10. februar: Fugle-værksted kl. 11-16
Onsdag d. 11. februar: Museet er åbent, kl. 11-16
Torsdag d. 12. februar: Museet er åbent, kl. 11-16
Fredag d. 13. februar: Lukket
Lørdag d. 14. februar: Museet er åbent, kl. 11-16
Søndag d. 15. februar: Museet er åbent, kl. 11-16
Bemærk at museet er lukket før og efter vinterferien. Vi åbner igen d. 1. april 2026
07.02.2026 - 15.02.2026
Kl. 11.00-16.00 (undtagen fredag)
Pris: Gratis entré for børn og unge under 18 år, voksne: 60 kr.
Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang