Indvielse af hærvejsperlen ved Bølling Sø og Klosterlund Museum

Hærvejsperlen Bølling Sø

I 2026 åbnede en Hærvejsperle ved Bølling Sø – en ny vandrerute som starter og slutter lige ved Klosterlund Museum.

Ruten er certificeret af Deutsches Wanderinstitut – et kvalitetstempel som betyder, at ruten lever op til højeste krav om både oplevelsesværdi, sikkerhed og afmærkning. Med 87 oplevelsespoint er ruten den næsthøjest vurderede premium-vandrerute i Danmark.

Turen rundt om søen er ca. 12 km, men der er også mulighed for kortere ture – blandt andet den hyggelige rute rundt om Skallerund Sø. På begge ruter er der formidling til hele familien:

🔭 Kig gennem kikkerter og oplev landskabet på en ny måde.

🎧 Lyt til spændende fortællinger ved rutens lyttestationer.

🦌 Tag familiens yngste med på stenalderjagt ved Skallerund Sø.

Klosterlund Museum

På Klosterlund Museum fortælles historien om området omkring Bølling Sø, og hvordan der i titusindvis af år har boet mennesker –  fra de første rensdyrjægere i jægerstenalderen til den moderne tørvedrift.

Her kan du opleve arkæologiske skatte og få søens historier.

Bemærk museets åbningstider – om sommeren har vi åbent tirsdag-torsdag & lørdag-søndag, kl. 11-16. Der er vinterlukket fra midten af oktober og til 31. marts.

Praktisk

Museet har en lille café med kolde og varme forfriskninger.

Der er mulighed for at fylde vandflasken, bruge museets toiletter og oplade din mobiltelefon.

På museets grund findes også et overdækket madpakkehus med bord/bænkesæt, hvor du kan nyde din medbragte mad.

Har du brug for overnatning, så er der masser af muligheder for shelterpladser og mulighed for primitiv overnatning i nærheden og Bølling Sø Camping har teltpladser, værelser og hytter.

Hærvejen

Hærvejsetapen mellem Thorning og Hesselhus Camping kommer desuden lige forbi Bølling Sø og Klosterlund Museum. Planlæg din tur her.