Med baggrund i samlingen og Hernings ældste bygning herregården Herningsholm undersøger vores fageksperter i Nyere Tid forudsætningerne for den helt tidlige midtjyske tekstilproduktion.
Hvordan opstod den tidlige midtjyske tekstilproduktion i 1600- og 1700-tallet? Hvem prægede den, og hvorfor udvikledes den som den gjorde?
Midtjylland udmærkede sig midt i det 20. århundrede som centrum for dansk tekstilproduktion med henved 600 små og store virksomheder. Der var tale om en særdeles organiseret produktionsform, hvor produkterne blev solgt både indenrigs og udenrigs.
For at forstå denne udvikling kan der med fordel skues tilbage til 1600-tallets Midtjylland, hvor man så nogle af de første skridt mod en organiseret tekstilproduktion. På herregården Herningsholm anlagde den daværende ejer, rigsgreve Christian Rantzau, i 1630’erne en fårefarm – et såkaldt sjæferi – der forsynede herregårdens fæstebønder med uld til strikning af strømper og andre uldvarer.
Med udgangspunkt i herregården som centrum for liv, produktion og salg har projektet til formål at undersøge fremkomsten og udviklingen af den organiserede tekstilproduktion i Midtjylland i 1600- og 1700-tallet. Hvorfor prioriterede den daværende ejer at lægge om til denne landbrugsform? Hvor udbredt og omfattende var sjæferitanken som driftsform på godser i det danske monarki i samtiden?
Hvorfra kom en eventuel inspirationen til denne produktionsform, og kan man tale om en transformation af viden til en midtjysk kontekst? Er der overordnet set mulighed for komparation i forhold til andre landsdele i monarkiet?
Litteratur:
“Herningsholm – et herregårdslandbrug på heden”. I: Midtjyske fortællinger 2016.
