Der er sat skub i sagerne og fremgang på Museum Midtjylland. Efter den nye direktør Laura Liv Weikops tiltrædelse i januar 2017 har museet satset benhårdt på at skærpe og udvikle især dets udadrettede formidlings- og kommunikationsaktivitet. Og det har givet pote.

Trods et delvist lukket Tekstilmuseet har Museum Midtjylland haft en fremgang på 25,4% i besøgstallet i 2017, hvor 23.303 besøgende lagde vejen forbi et af museets oplevelses- og formidlingstilbud. Og selvom besøgstallet endnu ikke er helt deroppe, hvor museet på sigt drømmer sig hen, er det et stort og imponerende skridt i den rigtige retning – og noget vi på museet er ret så stolte over. Det er selvfølgelig også en succes, som museet går benhårdt efter at følge op på i indeværende år – med åbningen af en ny udstilling på Tekstilmuseet som et særligt es. For der skal selvfølgelig mange flere besøgende ind endnu, og arbejdet med at udvikle er først lige gået i gang.

For yderligere information kontakt:
Laura Liv Weikop, Museumsdirektør
llw@museummidtjylland.dk
+45 91 898 868