Pr. dags dato lancerer Museum Midtjylland en ny, stærk og dynamisk visuel identitet – herunder nyt logo og ny hjemmeside. Den nye identitet er et led i museets igangværende udviklingsproces og er blevet til i et tæt samarbejde med det grafiske bureau HEAVY, som blandt andet star bag designet af Ragnarok og identiteten til Nikolaj Kunsthal.
Museum Midtjylland har over det sidste par år opbygget en ny organisation, en ny strategi og er i gang med at opbygge nye udstillinger – og den nye visuelle identitet og digitale platform spiller en afgørende rolle i at sikre, at transformationen markeres, og museet fremstår moderne, vedkommende og aktuelt.
”Museum Midtjylland står midt en rivende udviklingsproces, hvor den eksterne kommunikation – og det billede museet tegner udadtil – er et afgørende element i at tiltrække brugernes opmærksomhed. Med den nye identitet får vi et stærkt og markant udtryk, som giver os en hel ny mulighed for at kommunikere langt bredere – og mere levende og differentieret. ”
Laura Liv Weikop
Museumsdirektør, Museum Midtjylland
Med en forstærket digital tilstedeværelse får museet også mulighed for i større grad at sætte brugeren i centrum – og i endnu bedre grad at kunne eksponere vores mange oplevelsestilbud, tiltag og generelle virke. Alt sammen målrettet et meget bredere og mere mangfoldigt publikum.
Kontakt:
MAJA THEODORAKI
Presseansvarlig
+45 91 89 02 31
mt@museummidtjylland.dk