03.02.2022

I samarbejde med Trine Jepsen A/S byder Museum Midtjylland nu indenfor til særudstillinger og events bl.a. i forbindelse med påske og jul på Herningsholm Museum. Første begivenhed bliver i påsken 2022, hvor den smukke bygning i centrum af Herning, slår dørene op til Påske på Herningsholm Museum. Gæsterne kan glæde sig til en spirende og smuk påskeevent for hele familien. Og dette er er blot første skridt.

Trine Jepsen, der er bosat i Herning, har de seneste 9 år beskæftiget sig med nogle af landets helt særlige rammer bl.a. i sit virke som Direktør for Fonden Nørre Vosborg, og senest som Direktør for Schackenborg Fonden. Hun står bag Trine Jepsen A/S, der arbejder målrettet med at tilgængeliggøre og udvikle landets historiske bygninger

Næste arrangement bliver julen 2022.