Strikkede værker med inspiration fra Tønderkniplingerne

 

Kan man strikke en knipling? Det ser næsten sådan ud, når en gruppe strikke-eksperter har bestemt sig for at ”oversætte” Tønderegnens spindelvævs-tynde kniplinger til nye, håndstrikkede beklædningsstykker. Disse værker vises nu frem i særudstillingen Fra knipling til strik på Tekstilmuseet.

Gruppen, der kalder sig GEM’erne – Garn-Elskende Mesdames – går i gemmerne på landets kulturinstitutioner for at finde inspiration i det gamle: det gode håndværk, lavet af kvinder med flid og solide materialer.

 

”Vi hverken vil eller kan kopiere fortidens genstande, for de vil slet ikke kunne fungere i vores tid. I stedet ønsker vi at skabe opmærksomhed på de gamle tekstilers kvaliteter ved at omsætte elementer fra vores formødres gamle håndværk til vores eget håndarbejde, strikningen” siger gruppen.

 

Kniplingskunsten i Tønder var mellem 1600 og 1800-tallet en stærk industri, og siden blev den holdt i live som egnstradition. I den kommende særudstilling vil man se ornamenterne gå igen, sammen med imponerende tekniske færdigheder.

 

FERNISERING TORSDAG D. 10. JANUAR KL. 16.00-18.00
Ved ferniseringen er museet vært for en lille forfriskning. Her har man mulighed for at møde nogle af GEM’erne. Alle er velkomne og arrangementet er gratis.

Særudstillingen Fra knipling til strik kan ses frem til d. 17. marts 2019 på Tekstilmuseet.

 

WORKSHOPS
Fra knipling til Strik
tilbyder desuden masser af inspiration til egne strikkeprojekter. Har man beundret værkernes tekniske detaljer, er der mulighed for at tage ved lære af mestrene. Der afholdes følgende workshops med GEM’erne:

  1. januar: Strikkede pulsvarmere v. Emmy Hansen
  2. februar: Fine finesser i dit strikketøj v. Hanne Pjedsted
  3. marts: Klip i dit strikketøj v. Else Lindgaard Jørgensen

Læs mere om de tre workshops på www.museummidtjylland.dk.

 

KONTAKT

KRISTINE HOLM-JENSEN

Afdelingsleder og Formidlingschef

+45 51 15 01 88

khj@museummidtjylland.dk