Søndag d. 1. september kl. 10-16
Vester Palsgaard Skovmuseum, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen

 

Vester Palsgaard Skovmuseums årlige Sommerfest har skiftet dato og navn på arrangementet.

Vi byder nu alle velkommen til SKÆG I SKOVEN!

Fokus vil nu være på skoven. Træskærer Peter H. Gregersen vil med sin motorsav forvandle en stub til museets logo. Skovfoged Hans Jensen er guide på en tur rundt i skoven omkring museet. Sophia van Binsbergen fra Schweiss Registret medbringer en hund og demonstrerer, hvordan menneske og hund i samarbejde finder anskudte eller trafikramte dyr.

Nørre Snede Jagtforeningen kommer og fortæller om foreningens arbejde og du kan prøve at skyde dyr med laser.

Hampen Sø Kulsvierlaug er på pladsen og viser hvordan man brænder trækul og Bøllingsø Mobil Savværk saver stammer op.

Ikke alt er nyt – der er stadig boder med kunsthåndværk – knivmageri, filt i alle former og farver, træarbejder, nålebinding og børstenbinder arbejde. Så tag og kig dig omkring i de mange boder og måske gør du en god en handel.

Skulle sulten melde sig, så er det muligt at købe frokost ved arrangementet. Museets støtteforeningen står for maden.