Vi har en vifte af forskellige formidlingsforløb til skoler og institutioner, som er tilpasset alle alderstrin og niveauer. Vores undervisere er dygtige og trænede i at tilpasse formidlingen til det enkelte publikum - og ikke mindst i at gøre historien levende for alle.
Udover de forskellige formidlingstilbud på og omkring vores fire museer, har vi også sammensat en række klassekasser, som kan anvendes til læringsforløb ude på skolerne, og som bringer museet ud til jer.
I kan se en kort film om vores museer før jeres besøg her: Tekstilmuseet, Frilandsmuseet Herning, Herningsholm Museum og Klosterlund Museum.
På Tekstilmuseet får I indblik i en industri, som gennem tiden har givet folk over hele verden tøj på kroppen – og identitet og udvikling til Midtjylland.
Mens det meste tøj i dag er lavet på den anden side af kloden, er det ikke længe siden, at Midtjylland var centrum for en omfattende tekstilproduktion. Udstillingen Made in Midtjylland viser, hvordan tekstilproduktionen eksploderede i 1950’erne, skabte jobs og vækst og fik det midtjyske til at boome for så at gå world wide.
Vi tilbyder undervisningsforløb til alle alderstrin og niveauer på Tekstilmuseet.
I udstillingerne på Klosterlund museum kan I opleve originale arkæologiske fund helt tilbage fra jægerstenalderen. Vi fortæller historien om, hvordan der har boet mennesker i området i flere tusinde år, hvordan de levede – og især om hvordan de gennem årene har udnyttet mosernes tørv. På Klosterlund Museum tilbyder vi en række undervisningsforløb til forskellige alderstrin og niveauer.
På Herningsholm Museum tilbyder vi undervisningsforløbet Magtfulde herremænd og husfruer. Et undervisningsforløb, hvor eleverne i mødet med en række herremænd følger udviklingen fra adelsvælde til enevælde. Fokus ligger på de magtforhold som gjorde sig gældende i de fire stænder; bønder, borgere, adelige og de gejstlige.
Frilandsmuseet Herning giver en helt særlig mulighed for at opleve landlivet på den vest- og midtjyske hede, som det foregik i 1800-tallet. På museet findes flere historiske huse og en smedje.
I kan gå på opdagelse i Jens Nielsens Bondegård, som er en af museets mest populære attraktioner – særligt for børn. Her viser mere end 100 forskellige perspektivkasser livet og årets gang på en bondegård i starten af 1900-tallet.
På Frilandsmuseet Herning tilbyder vi en række undervisningsforløb til forskellige alderstrin og niveauer.
Vil du høre mere om dit nærområdes historie, så arrangerer Museum Midtjylland arkæologiske ture i både byerne og det åbne land. Turen kan tage udgangspunkt i lokalområdets kendte fortidsminder og spændende arkæologiske fund. Kontakt os for at høre nærmere.
Vi har udviklet otte klassekasser til brug på skolerne. Kasserne er beregnet til én lærer og 25-30 elever, og de giver mulighed for at få historien lidt mere ind under huden – også hvis man ikke har mulighed for at komme forbi museet.
Kasserne udlånes gennem VIA CFU, hvor der også kan læses meget mere om indhold og funktion.
Museum Midtjylland tilbyder, at I ude på skolen kan få besøg af museets underviser, arkæolog og naturvejleder, Katrine. Emnet er oldtiden og tilbuddet kan for eksempel bruges som opstart til emner som stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid.
Det kan også indgå som en del af jeres eget undervisningsforløb på skolen. Katrine kommer i oldtidsdragt, har genstande med og afvikler et forløb af en times varighed.
Tilbuddet er gratis, men består af et begrænset antal. Derfor opfordrer vi til, at I booker snarest muligt, selvom I først skal have besøget senere på skoleåret. Forløbet henvender sig til elever i indskoling, mellemtrin og udskoling.
For spørgsmål eller booking, skriv til museets undervisningsansvarlige på undervisning@museummidtjylland.dk eller ring på +4554588066.
Vil du booke et undervisningsforløb eller har du spørgsmål?
Kontakt os på:
undervisning@museummidtjylland.dk eller på +4554588066.
I kan se en kort film om vores museer før jeres besøg her: Tekstilmuseet, Frilandsmuseet Herning, Herningsholm Museum, og Klosterlund Museum.
Ønsker I at besøge os på egen hånd bedes I give besked til os på undervisning@museummidtjylland.dk inden jeres besøg.
Museum Midtjylland tager udgangspunkt i de tre nedenstående teorier, når der udarbejdes undervisningsforløb. Museets erfaring viser, at de sammen med den museale ramme, danner grundlag for læring. Derudover tager museets undervisning udgangspunkt i den hverdag, som eleverne indgår i og bygger videre herpå.
I skoleåret 2024/2025 tilbyder vi alle folkeskoler i Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune to gratis forløb. I kan frit vælge mellem vores undervisningsforløb på Tekstilmuseet, Herningsholm Museum og Klosterlund Museum på tværs af alderstrin.
Dyk ned i vores forløb her på siden og kontakt os på undervisning@museummidtjylland.dk eller +4554588066 for at booke jeres gratis forløb.