Lige ved Skjern Ådal i Midtjylland befinder sig en enestående gravplads. En af Skandinaviens rigeste gravpladser - med den største kendte landsby fra århundredet omkring Kristi fødsel.
Sammen med Museum Horsens og Moesgaard Museum udgravede Museum Midtjyllands arkæologer i somrene 2024 og 2025 ved Hedegård.
Hedegård indeholder Skandinaviens største og rigeste gravplads og Danmarks største boplads fra århundredet omkring Kristi fødsel.
Hedegård ligger på et markant bakkedrag på nordsiden af Skjern Å, cirka 8 km vest for åens udspring og hærvejen.
Landsbyområdet dækker i sin største udstrækning cirka 4 ha og er omgivet af et kraftigt hegn. I landsbyområdets nordvestlige del findes en storgård. Her var der spor af at både guld- bronze og jern- og ravsmede arbejdede og gården indeholdt også en hellig bygning – måske et tempel. Hele gården dækker cirka 6500 m2 og har også været omgivet af separat hegn.
Kort efter Kr.f befæstes gården. Hegnet udskiftes med et 8 m bredt system et af to parallelle rækker, dybt nedgravede, spejlkløvede stolper, som på tre sider er omgivet af en spidsbundet grøft. De to rækker må have båret en højt hævet platform og et brystværn hvorfra befæstningen kunne forsvares.
I slutningen af 80’erne udgravede arkæologer fra Horsens Museum jernaldergravpladsen ved Hedegård nær Ejstrupholm. Her fandt arkæologerne langt flere rige grave fyldt med import fra Syd og Mellemeuropa og langt flere våbengrave end normalt. Landsbyområdet blev identificeret og siden da har det været et mysterie hvorfor der netop på dette sted skulle vise sig at være det største og rigeste i Jylland. Du kan læse mere om gravpladsens historie længere nede på denne side.
Det nuværende forskningsprojekt ”Under Pres” fokuserer netop på begivenhederne i Sydskandinavien i årene mellem 60 f.Kr og ca 20 e.kr, Det er en periode hvor der er opbrud i Europa. Den eksisterende orden (Kelternes Europa) bliver væltet af Romernes ekspansion, og den nye supermagt står i en årrække helt oppe ved Elben. De har måske ønsket at fortsætte ekspansionen op i Jylland og de har i alt fald ageret diplomatisk og politisk i grænselandet, men efter et nederlag i år 9 e.Kr opgiver romerne gradvist ambitionerne om at besætte området mellem Rhinen og Elben i de følgende år etablere de sig langs Rhinen.
Det vores hypotese at presset fra, og kontakten til Romerne har medført betydelige reaktioner, også i Midtjylland, og at en af de bedste steder at se det, netop er ved Hedegård.
Så i 2024 udgravede Museum Midtjylland, Museum Horsens og Moesgaard Museum ved Hedegård på ny. Formålet var at få en ide om de store linjer i hvad der skete ved Hedegård for ca. 2000 år siden og hvordan det hænger sammen med udviklingen i resten af Europa.
Vi undersøgte blandt andet befæstningen som bestod af en kraftig palisade bygget af to parallelle rækker, dybt nedgravede, spejlkløvede stolper, men en spændende overraskelse var at der også var en helligdom, et tempel inden for palisaden
I august 2025 udgravede de tre museer igen ved Hedegård – nu med fokus på helligdommen.
Hvad fandt arkæologerne i 2024 & 2025?
Den meget store landsby opstod i det sidste århundrede f.Kr. I perioden op mod Kristi fødsel blomstrede den for alvor. Det er i denne periode, vi ser de rige grave og de mange våbengrave på gravpladsen nord for landsbyen. Det er også i denne periode, at der er importvarer, pragtgenstande og våben fra både den Keltiske verden i Sydeuropa, men også fra romernes værksteder har pragtgenstande fundet vej til Hedegård. Samtidig opstod det centrale område med en hovedbygning og flere værksteder, hvor guld- bronze- jern og ravsmede arbejdede, og endelig en bygning som tolkes som en central helligdom – et tempel
Kort over den ældste fase
Omkring Kr. f er der spor af en omfattende brand, og i kølvandet på den sker der en oprydning og planering af det centrale område. Umiddelbart herefter rejses det imponerende 8 m brede fæstningsværk, som med en høj dobbeltpalisade og en foranliggende åben grav indhegner hele det centrale område (6500 m2). Samtidig genopføres en ny central bygning inden for palisaden. Befæstningen har nu et tydeligt forbillede i romersk befæstningstradition.
Det ser dog ud til at befæstningen nedlægges forholdsvis hurtigt, og i løbet af det 1. århundrede klinger den heftige aktivitet tilsyneladende helt ud.
Kort over den yngste fase
Helligdommen eller templet som er placeret i befæstningens sydøstlige hjørne måske inden for en afgrænset parcel. Det er nedbrændt og under brandlaget fandt vi spor af to tempelfaser.
Hele konstruktionen er 15×16 m stor og næsten rektangulær. Yderst er der en dyb grøft (nedgravet næsten 2 m under overfladen) i hvilken der har stået kraftige runde træstolper med med 30 cm`s afstand. Inde i denne ydre bygning har der været en mindre, men stadig meget kraftig konstrueret bygning eller et ”rum”, 9,5 m langt og 5,7 m bredt med en indgang mod syd.
Foto snit set gennem gulvet og tagbærende stolper
Mellem den ydre søjlegang og den indre bygning er der spor efter et lergulv. Taget må således have gået helt ud over søjlegangen og dækket hele konstruktionen.
Den indre konstruktion hviler på fire dybt fundamenterede tagbærende stolper og væggen er opbygget af lodretstående egeplanker. Fund af puds tyder på at væggene har været pudset op af et hvidligt og måske bemalet pudslag.
Præcis i midten af den indre bygning findes der et 2×2 m stort hævet område, opbygget af massiv ler, på toppen heraf ligger der er i den yngste fase et ornamenteret ildsted som delvist dækker over det ældste tempels ildsted. som ses som en meget hårdtbrændt zone i leret.
Foto af det ornamenterede ildsted
Her er det meget synligt hvorledes det yngste tempel er rykket cirka 75 cm mod nord i forhold til det ældre tempel, men derudover er det næsten identisk med det ældste tempel. I forbindelse med ombygningen er gulvet i den indre bygning blevet planeret. Kun det ældre ildsted er urørt. Det nye er blot anlagt hen over det.
De foreløbige resultater tyder på at templet har fungeret i årtierne lige omkring Kr.f. og det yngre tempel kan vise sig også at være samtidig med ombygningen af landsby og befæstningen af den centrale gård.
Kort med gårdens ældste (grøn) og yngste (rød) fase
Vores undersøgelser går kun partielt igennem de unikke og velbevarede lag og vi ved ikke om templet har endnu ældre faser.
Inde i templet er der ryddet rigtig fint op, inden det afslutningsvist er nedbrændt så der er næsten ingen fund som viser hvad der er foregået. Det der lå tilbage var til gengæld af sjælden høj kvalitet. Vi fandt nemlig to helt specielle glasperler som sandsynligvis er fremstillet i Mellemøsten eller Ægypten.
Foto af Perle fundet ved Hedegård
Man skal altså forestille sig en næsten kvadratisk bygning – høj – og tårnagtig, med en søjlegang udvendig. Det lukkede indvendige rum har kun været delvist synligt udefra. Inde i den indre bygning har ildstedet været det helt centrale og altdominerende element.
Vi ved ikke hvilke ritualer der har udspillet sig, men den centrale placering af ildstedet størrelsen og at det forbliver urørt ved ombygningen, tyder på at ildstedet har en helt afgørende rolle. Måske var det alteret hvor præstene ofrede og vedligeholdt en ”evig ild”
Templet er placeret helt centralt i den ældste fase af den omgivende landsby, et træk som går igen fra nogle samtidige store keltiske byer i Centraleuropa – såkaldte ”Oppidaer”. Der kan således være en samlet grundide bag hele den store planløsning for både, tempel, hovedgård og landsby og gravplads.
Foto afrensning af tempelområdet
Hedegård har således arkitektoniske træk og genstande både fra den ”gamle” Keltiske kultur i Centraleuropa og den nye ekspansive romerske kultur og placerer sig således lige i spændingsfeltet mellem begge.
Hedegård er endnu ganske enestående i Nordeuropæisk arkæologi. Den samlede visualiseringen af både militær, økonomisk og religiøs magt er endnu uden sidestykke på så tidligt et tidspunkt.
Det er derfor meget sandsynligt at det netop er de militære og politiske spændinger som på samme tid opstår i mellemrummet mellem etablerede magtstrukturer og romernes fremmarch i Centraleuropa er baggrunden for Hedegårds ganske ekstraordinære anlæggelse og udvikling.
De bagvedliggende politiske strukturer kender vi ikke, det er måske forkert og for tidligt at tale om en spirende kongemagt, men i 2024 tiltrak udgravningerne sig i alt fald stor opmærksomhed – også fra royal side.
HM Dronning Margrethe d. 2. på besøg
Dette resumerer blot nogle af resultaterne fra de sidste års udgravninger. Mange naturvidenskabelige analyser er i proces og de vil nuancere og måske ændre billedet.
I 1986-93 blev en enestående gravplads udgravet ved Nørre Snede lige på kanten til Skjern Ådalen. Enkelte arkæologiske fund herfra giver os indikationer af hvad der skete i årtierne omkring Kristi fødsel.
På gravpladsen blev der fundet et helt særligt fund i form af en ‘pugio’, som var en dolk, der tilhørte romerske legionærer. Men det er ikke kun pugioen som er i særklasse. På gravpladsen fandtes langt flere våbengrave end normalt og det viste det sig ydermere at gravpladsen lå lige uden for en meget stor indhegnet landsby.
Nyere geofysiske undersøgelser og udgravningerne i 2024 og 2025 viser os at landsbyen også indeholder en stor befæstet gård med en central helligdom placeret i landsbyen.
Gennem de sidste par års udgravninger har vi taget hul på udforskningen af denne del af Danmarkshistorien, som hidtil har været forsømt: Hvordan påvirkede romernes besættelse af store dele af Europa os egentlig herhjemme?
Romersk bronzefad med hanke formede som vinblade. Fadet er produceret i Capua ved Napoli mellem 100 og 50 f.Kr. og brugt som urne til en 13-årig dreng i Hedegård i årtierne lige før Kr.f.
En af gravene, som blev udgravet i 1986-93, indeholdt en ufattelig smuk udsmykket romersk dolk – en såkaldt ’pugio’. Pugioen fra denne gravplads er i sin helt egen klasse. Denne type pugio hører til romerske legionærer og officerer, og kun dem.
Dolken er så sjælden, her uden for Romerrigets grænser, at den med det samme rejser spørgsmålene: hvordan er den endt i Midtjylland, hvem er mennesket og hvad er historien bag?
Vi har indtil nu tolket romerske genstande i grave som udtryk for alliancer og handel på tværs af landegrænser. Pugioen kan være en alliancegave til en lokal høvding, eller stormand måske i forbindelse med den senere kejser Tiberius’ flådetogt op langs den jyske vestkyst i år 5 e.Kr? Eller er det snarere et krigsbytte? Netop på det tidspunkt har romerne besat hele Gallien op til Rhinen og de forsætter presset op mod Elben. Der er omfattende kampe, også ganske nær grænsen til det nuværende Danmark, som kulminerer i år 9 e.Kr i Teutoburgerskoven ved det nuværende Osnabrück i Tyskland.
Under alle omstændigheder peger dolken på en situation hvor krig og konflikt præger hele Europa.
Den romerske soldaterdolk med tilhørende skede, lansespids, kniv og saks.
Udgravningerne ved Hedegård skete i et samarbejde mellem arkæologer fra Museum Horsens, Moesgaard Museum og Museum Midtjylland.
I udgravningen deltog tre hold arkæologi studerende fra henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt studerende fra konservatorskolen. Deres hjælp og inspiration var uvurderlig.
En lang række fagfæller og kollegaer fra ind- og udland har desuden besøgt udgravningerne og delt deres viden og interesse, også det er vi meget taknemmelige for.
Udgravningerne i 2024 og 2025 skete i regi af det fælles forskningsprojekt ‘UNDER PRES’, som er finansieret af Augustinus Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen, Ikast-Brande Kommune, de tre museer og projektet er derudover støttet af en række lokale sponsorer. Også stor tak til Kulturministeriets Forskningspulje for støtte i 2024.
Sidst men ikke mindst vil vi gerne sige stor tak til den række fantastiske, og tolerante lodsejere, som har lagt mark til undersøgelserne.
Hedegård – a rich village and cemetery complex of the Early Iron Age on the Skjern river
Af Orla Madsen i Journal of Danish Archaeology.
Hedegård – romerske kontakter i jernalderen
Historisk Atlas
Hedegård – jernalderbebyggelse
I Trap Danmark
To midtjyske magtcentre tæt på Alken Enge – Hedegård og Rosenholmvej
I bogen ‘De dræbte krigere i Alken Enge’
Ældre jernalder – forskning på Museum Midtjylland
Danmarks tidligst kendte militærbase lå formentlig ved Hedegård for godt 2000 år siden
I Kristeligt Dagblad, 27.9.2023
Rester af mægtig militærbase fra jernalderen knytter tråde til Romerriget
I Horsens Folkeblad, 27.9.2023
Millionstøtte sætter gang i ny udgravning
I Herning Folkeblad, 26.10.2023
Forsker i ekstase efter fund af dansk krigerkvinde
Historienet.dk, 01.05.2024
Jyder og romerske legionærer tørnede sammen
I Horsens Folkeblad, 20.05.2024
