Museum Midtjylland

Udgravningen

Til august 2025 skal Museum Midtjyllands arkæologer i samarbejde med Moesgaard og Museum Horsens igen grave ved Hedegård tæt ved Ejstrupholm.

Og det er selvfølgelig muligt at komme med på åben udgravning og drop-in guidede ture.

På denne side kan du læse mere om historien bag dette unikke sted og om resultaterne af udgravningen.

Vil du læse mere om udgravningen i 2025 så klik her.

Om Hedegård

I slutningen af 80’erne blev jernaldergravpladsen Hedegård udgravet nær Ejstrupholm. Her fandt arkæologerne langt flere rige grave og våbengrave end normalt. Siden da har det været et mysterie hvorfor der netop på dette sted er opstået et betydeligt høvdingesæde.

I 2024 udgravede Museum Midtjylland, Museum Horsens og Moesgaard Museum ved Hedegård på ny. Her fandt vi en befæstning som bestod af en kraftig palisade bygget af to parallelle rækker, dybt nedgravede, spejlkløvede stolper. Derudover viste der sig tegn på en hellig bygning – måske et tempel.

Resultater 2024

Hvad fandt arkæologerne i 2024?

I 2024 var der heftig aktivitet ved Hedegård, hvor arkæologer fra Museum Midtjylland, Museum Horsens og Moesgaard udgravede dele af denne helt specielle lokalitet fra ældre jernalder.

Udgravningerne i 2024 var koncentreret om et område, der gemte på en central gård med en hovedbygning, spor af en lang række finere håndværk og muligvis et tempel. Det hele blev tilsyneladende anlagt i det sidste århundrede f.Kr.. Kort efter Kr.f. blev hele gårdsområdet omgivet af en befæstning.

Befæstningen bestod af en kraftig palisade bygget af to parallelle rækker, dybt nedgravede, spejlkløvede stolper, som har båret en platform, hvorfra man kunne forsvare det indre område. Foran palisaden løb en spidsbundet grøft, en “ankle breaker”, der har fungeret som en slags voldgrav. Hele fæstningsværket er cirka 8 m bredt, cirka 290 m i omkreds og dækker et areal på cirka 6500 m². Hele arkitekturen og konstruktionen har klare forbilleder i samtidige romerske militærlejre. Romerne var dette tidspunkt godt på vej op i nutidens Tyskland – faktisk helt op til Elben og altså ganske nær Jylland.

Hedegårds glansperiode lå i årtierne f.Kr. Udgangspunktet er sandsynligvis en kultbygning – et tempel – og nær denne lå storgården. Mellem templet og storgården har guld-, bronze-, rav- og jernhåndværkere arbejdet. Udgravningen afslørede et jordlag med lergulve og ildsteder og ved at tage prøver af laget fandtes rester af de metaller, som man har arbejdet med på stedet. Der er også spor af mindre parceller, der kan have huset håndværkerne. Ved at spule jorden gennem en stor si fandtes en del små ravklumper, hvoraf enkelte var bearbejdede. De tolkes som affald fra ravsmeden.

På samme tid, dvs. i årtierne f.Kr., blev mange af landsbyboerne begravet med våben, ædelmetal og ekstraordinært værdifulde genstande fra Central- og Sydeuropa, bl.a. fra Romerriget. Også de hjemligt fremstillede genstande vidner om sublimt håndværk. Mon ikke de er fremstillet på stedet?

Glansperioden har nok fået en brat ende: de ældre bygninger er brændt ned, der er sket en planering af området, og herefter opførte man en ny central bygning. Det er sandsynligvis sket samtidig med opførslen af befæstningen. Befæstningen har nemlig ikke spor af ombygninger, så arkæologerne regner ikke med, at den stod særlig længe. Det samme gælder den nye hovedbygning; den er også brændt ned, og området er tilsyneladende blevet ryddet – sandsynligvis i midten af det første århundrede e.Kr.

Fra den 4.-29. august går arkæologer fra Museum Horsens, Moesgaard, Museum Midtjylland og studerende fra Københavns Universitet igen i jorden.

Vi forventer at nye fund kan svare på nogle af de mange spørgsmål, som ikke blev besvaret i 2024.

Læs mere om udgravningen i 2025 her

Gravpladsens historie

I 1986-93 blev en enestående gravplads udgravet ved Nørre Snede lige på kanten til Skjern Ådalen. Enkelte arkæologiske fund herfra giver os indikationer af hvad der skete i årtierne omkring Kristi fødsel.

På gravpladsen blev der fundet et helt særligt fund i form af en ‘pugio’, som var en dolk, der tilhørte romerske legionærer. Men det er ikke kun pugioen som er i særklasse. På gravpladsen fandtes langt flere våbengrave end normalt og det viste det sig ydermere at gravpladsen lå lige uden for en meget stor indhegnet landsby.

Nye geofysiske undersøgelser peger på at landsbyen også indeholder en stor befæstet gård – et palæ.

På Museum Midtjylland har vi taget hul på udforskningen af denne del af Danmarkshistorien, som hidtil har været forsømt: Hvordan påvirkede romernes besættelse af store dele af Europa os egentlig herhjemme?

Romersk bronzefad fra Hedegård

Romersk bronzefad med hanke formede som vinblade. Fadet er produceret i Capua ved Napoli mellem 100 og 50 f.Kr. og brugt som urne til en 13-årig dreng i Hedegård i årtierne lige før Kr.f.

Pugio

En af gravene indeholdt en ufattelig smuk udsmykket romersk dolk – en såkaldt ’pugio’. Pugioen fra denne gravplads er i sin helt egen klasse. Denne type pugio hører til romerske legionærer og officerer, og kun dem.

Dolken er så sjælden, her uden for Romerrigets grænser, at den med det samme rejser spørgsmålene: hvordan er den endt i Midtjylland, hvem er mennesket og hvad er historien bag?

Vi har indtil nu tolket romerske genstande i grave som udtryk for alliancer og handel på tværs af landegrænser. Pugioen kan være en alliancegave til en lokal høvding, eller stormand måske i forbindelse med den senere kejser Tiberius’ flådetogt op langs den jyske vestkyst i år 5 e.Kr? Eller er det snarere et krigsbytte? Netop på det tidspunkt har romerne besat hele Gallien op til Rhinen og de forsætter presset op mod Elben. Der er omfattende kampe, også ganske nær grænsen til det nuværende Danmark, som kulminerer i år 9 e.Kr i Teutoburgerskoven ved det nuværende Osnabrück i Tyskland.

Under alle omstændigheder peger dolken på en situation hvor krig og konflikt præger hele Europa.

Den romerske soldaterdolk med tilhørende skede, lansespids, kniv og saks.

Den befæstede gård

Vi ved meget lidt om, hvordan ”danske” høvdinge blandede sig i de voldsomme begivenheder i Europa. Førte de selv en aktiv udenrigspolitik? Hvad betød krigene for den politiske dagsorden herhjemme? – Hedegård indeholder måske dele af svaret.

På gravpladsen var der langt flere våbengrave end normalt og under udgravningen i 80’erne, viste det sig ydermere, at gravpladsen lå lige uden for en meget stor indhegnet landsby som kronede bakkedraget lige over ådalen og med sin strategiske position beherskede både ådalen og hærvejen op gennem Jylland. Men dens karakter forblev ukendt.

Nyere geofysiske undersøgelser af landsbyområdet viste at der midt i landsbyen, som var ca. 42.000 m2, ligger en stor rektangulær gård på ca. 6.900 m2. Gården indeholder en omfattende central bygning, spor af flere værksteder, måske et tempel og flere mindre bygninger. Hvad mere er, så er denne ene gård omgivet af en meget kraftig befæstning i form af flere voldgrave.

Befæstningen ligner ikke andre jernalderbefæstninger i Danmark. Den syntes nærmere at være inspireret af befæstningerne omkring byerne i Centraleuropa eller befæstningerne omkring mindre romerske feltlejre.

Her ligger altså en exceptionelt rig gravplads sammen med en ekstraordinær bebyggelse og en stærkt befæstet gård.

Både gravgaverne og befæstningen af et strategisk knudepunkt er et tegn på ufred. Frygtede man en invasion fra syd?

Rekonstruktionsforslag for Hedegårdbebyggelsen omkring Kr.f. Illustration af Julie Lolk.

Nationalt og internationalt samarbejde

Udgravningerne ved Hedegård sker i et samarbejde mellem arkæologer fra Museum Horsens, Moesgaard Museum og Museum Midtjylland, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og internationale forskere. I 2024 blev udgravningerne til med generøse bevillinger fra Augustinus Fonden og Kulturministeriets Forskningspulje og støtte fra nedenstående. I 2025 bliver udgravningen til med generøs støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det samlede projekt hedder naturligvis ’Under Pres’ – for det tror vi, de var.

Udgravningen sker i samarbejde med: