Museum Midtjylland logo Museum Midtjylland logo
  • DA
  • Forside
  • Museerne
    • Tekstilmuseet
    • Klosterlund Museum
    • Herningsholm Museum
    • Frilandsmuseet Herning
    • Vester Palsgaard Skovmuseum
  • Kalender
  • Arkæologi
  • Book og Besøg
    • Private
    • Undervisning
  • Kontakt
  • Om os
    • Viden & fordybelse
    • Forskning
    • Organisation
    • Frivillige og Støtteforeninger
    • Job og praktik
    • Samarbejdspartnere
    • Sponsorer og Bidragsydere
    • Støt & tag del
    • Indlevér genstande
  • Highlights
  • Presse
  • DA

Hedegård

Lige ved Skjern Ådal i Midtjylland befinder sig en enestående gravplads. En af Skandinaviens rigeste gravpladser - med den største kendte landsby fra århundredet omkring Kristi fødsel.

  • Gravpladsen
  • Pugio
  • Den befæstede gård
  • Nationalt og internationalt samarbejde
  • Læs mere
Brynje fra Hedegård
Brynje fra Hedegård

Gravpladsen

I 1986-93 blev en enestående gravplads udgravet ved Nørre Snede lige på kanten til Skjern Ådalen. Enkelte arkæologiske fund herfra giver os indikationer af hvad der skete i årtierne omkring Kristi fødsel.

På gravpladsen blev der fundet et helt særligt fund i form af en ‘pugio’, som var en dolk, der tilhørte romerske legionærer. Men det er ikke kun pugioen som er i særklasse. På gravpladsen fandtes langt flere våbengrave end normalt og det viste det sig ydermere at gravpladsen lå lige uden for en meget stor indhegnet landsby.

Nye geofysiske undersøgelser peger på at landsbyen også indeholder en stor befæstet gård – et palæ.

På Museum Midtjylland har vi taget hul på udforskningen af denne del af Danmarkshistorien, som hidtil har været forsømt: Hvordan påvirkede romernes besættelse af store dele af Europa os egentlig herhjemme?

 

Romersk bronzefad fra Hedegård

Romersk bronzefad med hanke formede som vinblade. Fadet er produceret i Capua ved Napoli mellem 100 og 50 f.Kr. og brugt som urne til en 13-årig dreng i Hedegård i årtierne lige før Kr.f.

Pugio

En af gravene indeholdt en ufattelig smuk udsmykket romersk dolk – en såkaldt ’pugio’. Pugioen fra denne gravplads er i sin helt egen klasse. Denne type pugio hører til romerske legionærer og officerer, og kun dem.

Dolken er så sjælden, her uden for Romerrigets grænser, at den med det samme rejser spørgsmålene: hvordan er den endt i Midtjylland, hvem er mennesket og hvad er historien bag?

Vi har indtil nu tolket romerske genstande i grave som udtryk for alliancer og handel på tværs af landegrænser. Pugioen kan være en alliancegave til en lokal høvding, eller stormand måske i forbindelse med den senere kejser Tiberius’ flådetogt op langs den jyske vestkyst i år 5 e.Kr? Eller er det snarere et krigsbytte? Netop på det tidspunkt har romerne besat hele Gallien op til Rhinen og de forsætter presset op mod Elben. Der er omfattende kampe, også ganske nær grænsen til det nuværende Danmark, som kulminerer i år 9 e.Kr i Teutoburgerskoven ved det nuværende Osnabrück i Tyskland.

Under alle omstændigheder peger dolken på en situation hvor krig og konflikt præger hele Europa.

 

Den romerske soldaterdolk med tilhørende skede, lansespids, kniv og saks.

Den befæstede gård

Vi ved meget lidt om, hvordan ”danske” høvdinge blandede sig i de voldsomme begivenheder i Europa. Førte de selv en aktiv udenrigspolitik? Hvad betød krigene for den politiske dagsorden herhjemme? – Hedegård indeholder måske dele af svaret.

På gravpladsen var der langt flere våbengrave end normalt og under udgravningen i 80’erne, viste det sig ydermere, at gravpladsen lå lige uden for en meget stor indhegnet landsby som kronede bakkedraget lige over ådalen og med sin strategiske position beherskede både ådalen og hærvejen op gennem Jylland. Men dens karakter forblev ukendt.

De nye geofysiske undersøgelser af landsbyområdet viste at der midt i landsbyen, som var ca. 42.000 m2, ligger en stor rektangulær gård på ca. 6.900 m2. Gården indeholder en omfattende central bygning, spor af flere værksteder, måske et tempel og flere mindre bygninger. Hvad mere er, så er denne ene gård omgivet af en meget kraftig befæstning i form af flere voldgrave.

Befæstningen ligner ikke andre jernalderbefæstninger i Danmark. Den syntes nærmere at være inspireret af befæstningerne omkring byerne i Centraleuropa eller befæstningerne omkring mindre romerske feltlejre.

Her ligger altså en exceptionelt rig gravplads sammen med en ekstraordinær bebyggelse og en stærkt befæstet gård.

Både gravgaverne og befæstningen af et strategisk knudepunkt er et tegn på ufred. Frygtede man en invasion fra syd?

 

Rekonstruktionsforslag for Hedegårdbebyggelsen omkring Kr.f. Illustration af Julie Lolk.

Nationalt og internationalt samarbejde

Så hvem ligger i graven? Og hvilken rolle spillede vedkommende og landsbyen i det store billede.

Personen har i alt fald haft europæisk udsyn, våbenmagt, alliancer og sans for storladent byggeri. Men er det en lejesoldat, en høvding, borgherren eller er det ligefrem en af Danmarks første og ældste konger?

Vi har en meget klar formodning om at mange af svarene ligger gemt både i materialet fra gravpladsen og lige under græsset ved Hedegård.

Et samarbejde mellem arkæologer fra Museum Horsens, Moesgård Museum og Museum Midtjylland, de danske universiteter og internationale forskere søger nu ind i historien bag disse fund og med en bevilling fra Kulturministeriets forskningspulje er det nu blevet muligt at ny bearbejde hele fundmaterialet fra gravpladsen, blandt andet med udgangspunkt i helt nye naturvidenskabelige analysemetoder.

Men det er kun det første skridt.

Museerne forsøger også at rejse fondsstøtte så vi kan udgrave dele af befæstningen og måske finde ud af hvad de egentlig havde gang i, i Midtjylland for 2000 år siden.

Læs mere

Hedegård – a rich village and cemetery complex of the Early Iron Age on the Skjern river
Af Orla Madsen i Journal of Danish Archaeology.

Hedegård – romerske kontakter i jernalderen
Historisk Atlas

Hedegård – jernalderbebyggelse
I Trap Danmark

To midtjyske magtcentre tæt på Alken Enge – Hedegård og Rosenholmvej
I bogen ‘De dræbte krigere i Alken Enge’

Ældre jernalder – forskning på Museum Midtjylland

 

Læs mere om arkæologi på Museum Midtjylland her

Nyhedsbrev

Skriv din mail herunder og modtag nyheder og andet fra Museum Midtjylland.

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik

Jeg accepterer hermed Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik.

Book og besøg

  • Undervisning
  • Private

Om museum midtjylland

  • Forskning
  • Organisation
  • Frivillige og Støtteforeninger
  • Job og praktik
  • Cookie og privatlivspolitik

Kontakt

Vestergade 20

7400 Herning

+45 96 26 19 00

kontakt@museummidtjylland.dk