Museum Midtjylland logo Museum Midtjylland logo
  • DA
  • Forside
  • Museerne
    • Tekstilmuseet
    • Klosterlund Museum
    • Herningsholm Museum
    • Frilandsmuseet Herning
  • Kalender
  • Arkæologi
  • Book og Besøg
    • Private
    • Undervisning
  • Kontakt
  • Om os
    • Viden & fordybelse
    • Forskning
    • Organisation
    • Frivillige og Støtteforeninger
    • Job og praktik
    • Samarbejdspartnere
    • Sponsorer og Bidragsydere
    • Støt & tag del
    • Indlevér genstande
  • Highlights
  • Presse
  • DA

Særudstilling

Fra Bindstouw til strikkecafé

I en ny udstilling på Tekstilmuseet trækker vi en tråd fra fortidens ”Bindestuer” til nutidens strikkecaféer. Udstillingen åbner med fernisering d. 21. marts, kl. 16 og tirsdag d. 26. marts inviterer GEM'erne til strikkecafé.

strikkecafe på Tekstilmuseet
strikkecafe på Tekstilmuseet

I udstillingen kan du opleve strikkede unikaværker og blive inspireret af gamle og nye måder at skabe strikkefællesskaber. Du kan også slå dig ned og strikke videre på strikketøj, der vil vokse frem i løbet af udstillingen ved gæsternes fælles hjælp.

Bag udstillingen står GarnElskende Mesdames også kaldet GEM’erne, der er en dedikeret gruppe af håndstrikkere, der går i gemmerne på landets kultur- og kunstinstitutioner og lader sig inspirere til nyt, unika strik.

 

Strikkecafé i påskeferien

I forbindelse med udstillingen inviterer ’De Garnelskende Mesdames’ til inspirerende fællesstrik tirsdag d. 26. marts. Her kan du blandt andet lære at strikke fine kanter til tørklæder og cardigans, flotte knaphuller og elastiske aflukninger med mere, eller få råd og vejledning til detaljer i et medbragt strikketøj, som volder udfordringer.

Det er gratis at deltage i strikkecafeen, når indgangen til museet er betalt. Læs mere her.

 

Fællesstrik gennem historien

Bindestuerne var en udbredt skik i det midtjyske i slutningen af 1800-tallet, hvor flere familier samledes for at strikke sammen. På den måde kunne man få sig en hyggelig stund og en god sladderhistorie samtidig med, at man kunne deles om det sparsomme lampelys og få noget fra hånden.

Også i nutiden er der massiv opblomstring af strikning og strikkefællesskaber såvel fysisk som gennem communities online. Hvor der tidligere blev strikket af nødvendighed, strikkes der i nutiden af lyst og som udtryksform. Engang var strikketøjet primært i uld og efter lokale opskrifter, mens der i dag strikkes med luksuriøse materialer fra hele verden som alpaka, mohair, silke som og gerne efter opskrifter fundet på det globale internet. Der strikkes også i bæredygtighedens tegn som en modreaktion til forbruget af masseproducerede varer.

 

Om de garnelskende mesdames

GEM’ernes formål er at sætte fokus på vores kulturarv, især den kvindelige, gennem udstillinger af unika-værker, der er inspireret af museers og institutioners samlinger og af samtidens trends. De søger at skabe fokus på de gamle håndværk og på kulturarven samtidig med, at de viser, hvordan den kan inspirere til nye tekstiler. Deres medie er håndstrik, ikke blot som brugsgenstande, men også som udstillings genstande og installationer.

 

 

Udstillingen kan opleves tirsdag til søndag, kl. 11-16 frem til 1. august 2024.

Nyhedsbrev

Skriv din mail herunder og modtag nyheder og andet fra Museum Midtjylland.

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik

Jeg accepterer hermed Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik.

Book og besøg

  • Undervisning
  • Private

Om museum midtjylland

  • Forskning
  • Organisation
  • Frivillige og Støtteforeninger
  • Job og praktik
  • Cookie og privatlivspolitik

Kontakt

Vestergade 20

7400 Herning

+45 96 26 19 00

Telefontid:

Tirsdag til fredag, kl. 11-16

kontakt@museummidtjylland.dk