Arkæologi
Museum Midtjyllands arkæologer udgravede i somrene 2024 og 2025 en længe ventet udgravning ved Hedegård. En af Skandinaviens rigeste gravpladser fra århundredet omkring Kristi fødsel.

Sammen med Museum Horsens og Moesgaard Museum udgravede Museum Midtjyllands arkæologer i somrene 2024 og 2025 ved Hedegård.
Hedegård indeholder Skandinaviens største og rigeste gravplads og Danmarks største boplads fra århundredet omkring Kristi fødsel.
Her ligger både en rig gravplads og en stor landsby med en romersk‑inspireret befæstning og værksteder til alt fra guld til jern.
I 2025 fandt arkæologerne resterne af et tempel, der var brændt ned. Inde i templet dukkede to sjældne glasperler op – den ene fra Ægypten, den anden fra Levanten – som viser, at folk her havde forbindelser helt til Middelhavet.
Læs mere om resultaterne af udgravningen her – og du kan også følge med på vores Facebook side, hvor du kan se flere billeder.
I slutningen af 80’erne blev jernaldergravpladsen Hedegård udgravet nær Ejstrupholm. Her fandt arkæologerne langt flere rige grave og våbengrave end normalt. Siden da har det været et mysterie hvorfor der netop på dette sted er opstået et betydeligt høvdingesæde.
I 2024 udgravede Museum Midtjylland, Museum Horsens og Moesgaard Museum ved Hedegård på ny. Her fandt vi en befæstning som bestod af en kraftig palisade bygget af to parallelle rækker, dybt nedgravede, spejlkløvede stolper. Derudover viste der sig tegn på en hellig bygning – måske et tempel.
I august 2025 gravede vi igen ved Hedegård – og man kan læse mere om resultaterne her.

