Arkæologisk værksted

Har du fulgt med i TV-serien Danefæ? Nu har I chancen for at møde nogle af virkelighedens arkæologer og få indblik i deres arbejde.

 

Hos arkæologerne Lea og Cæcilie kan besøgende i efterårsferien selv prøve kræfter med efterbearbejdningen af fund fra udgravninger og mærke historiens vingesus.

 

For hvordan føles det at holde et potteskår, der har ligget skjult i jorden i tusind år? Og graver arkæologer virkelig med teskeer? Det og meget mere kan I få svar på, når Lea og Cæcilie deler deres viden og fortæller om udgravningen af den berømte jernalderlandsby ved Hedegård.

 

Cæcilie og Lea har begge været med i udgravningen ved Hedegård de to forgangne somre, og med sig har de en masse nyligt opgravet keramik, som de bearbejder i Klosterlund Museums arkæologiske værksted mandag til søndag i efterårsferien (dog lukket fredag).

 

I museets gård lander også en udstillingscontainer med fund og formidling af jernalderlandsbyen ved Hedegård, hvor datidens beboerne forskansede sig i frygt for romerne.

 

Vi har flere ting på programmet på Klosterlund Museum i efterårsferien. Se hele programmet her.

13.10.2025 - 19.10.2025

Kl. 11.00-15.00 (lukket fredag)

Pris: 60,- for voksne (gratis for børn under 18 og medlemmer af museets støtteforeninger).

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang