Fra gamle fyrstegravsmiljøer til midtjysk jernudvinding og gravfund. Museum Midtjyllands forskningsområde inden for ældre jernalder spænder over et uhyre interessant og komplekst materiale, som rummer mulighed for et væld af forskellige metodiske tilgange.
Med udgangspunkt i et stort datamateriale forsker Museum Midtjylland i de bebyggelser, arealudnyttelse og magtstrukturer, som gjorde sig gældende i ældre jernalder, for herved at blive klogere på de mennesker, som levede dengang, og de liv de førte.
I Museum Midtjyllands ansvarsområde er der gennem årene blevet undersøgt væsentlige arealer med bebyggelser fra ældre og yngre jernalder suppleret med gravfund fra samme perioder. Der findes derfor mange og enestående velbevarede spor af huse, landsbyer og anden landskabsudnyttelse i det arkæologiske materiale, som udgør en stor ressource i arbejdet med at forstå og forske i den ældre jernalder.
Bebyggelse, arealudnyttelse og magtstrukturer
I de senere år har geomagnetiske undersøgelser bidraget til at komplementere og differentiere udgravningsresultaterne. Det samlede materiale er uhyre komplekst og omfattende og tillader mange forskningstilgange.
I de kommende år vil museets jernalderforskning fokusere på spatial syntax af jernalderens landskab. Denne tilgang åbner op for analyser af landskabets organisation, de sociale spilleregler, som danner grundlag for strukturerne, og de sociale konsekvenser, som opstår heraf. Der arbejdes med følgende tre delprojekter: