Efterårsferie på Klosterlund Museum

Efterårsferie på Klosterlund Museum

Hele efterårsferien byder Klosterlund Museum på sjove aktiviteter i historiens og naturens tegn. Besøg museets udendørs værksteder, gå en god tur i skoven eller kom indenfor på museet. Der er masser af muligheder for hyggelige efterårsdage for hele familien.

 

Skrumpehoveder, roelygter og æblemost

 

Naturen er fuld af smarte og bæredygtige materialer, og fortidens mennesker var eksperter i at bruge dem. Mandag og tirsdag i efterårsferien kan børn og voksne blive klogere på naturens gaver og afprøve oldgamle teknikker som smedning, keramikbrænding og rebslagning.

 

I tidligere tider blev efteråret brugt på at samle forråd. For fortidens ’preppere’ var æbler en genial råvare! Æbler kan nemlig presses, syltes og tørres, så de kan holde sig hele vinteren. I efterårsferien kan du hjælpe med at lave friskpresset most ved museets gamle æblepresse – og få dig en smagsprøve.

 

Efterår er også tiden for hyggelig uhygge. I efterårsferien kan du derfor snitte skræmmende roelygter og lave gyselige æble-skrumpehoveder og varme op til Halloween.

 

Jernalder-hygge 

 

Alle åbningsdage i efterårsferien kan børn og voksne trække indenfor på museet hygge sig med jernalderspil, bygge en jernaldergård i modelstørrelse og følge jernalderpigen Fibula rundt i museets udstillinger.

 

Som altid er der selvfølgelig også mulighed for at gå på opdagelse i museets udstillinger og købe noget godt i museets café. I anledning af efterårsferien vil det være muligt at købe en særlig pose med lækkerier til børn.

 

Åbningstider i uge 42:

 

Mandag d. 14. – Tirsdag d. 15. oktober:
Værksteder, roelygter, æblemost & Jernalder-hygge, kl. 11-15

 

Onsdag d. 16. – Torsdag d. 17. oktober:
Jernalder-hygge & museets udstillinger er åbne, kl. 11-15

 

Lørdag d. 19. – Søndag d. 20. oktober:
Jernalder-hygge & museets udstillinger er åbne, kl. 11-15

 

(fredag: lukket)

 

 

I tilfælde af regn er de udendørs aktiviteter overdækkede.

 

Se alle Museum Midtjyllands efterårsferie arrangementer her.

14.10.2024 - 15.10.2024

Kl. 11.00-15.00

Pris: 60,- for voksne (gratis for børn under 18 og medlemmer af museets støtteforeninger).

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Beklager, men denne begivenhed er overstået