Fagenes Fest

Fagenes Fest

I anledningen af EuroSkills 2025 i Messecenter Herning slår Frilandsmuseet Herning dørene op til en ny udstilling, hvor håndværk og traditioner er i fokus.

 

Udstillingen Fagenes Fest tager udgangspunkt i de festlige events i 1940-50’erne, hvor byens håndværkere mødtes i hyggelig kappestrid. Hvor smede og bryggeriarbejdere dystede i tovtrækning. Og husassistenterne løb om kap med koste og fyldte vandspande.

 

Frilandsmuseet er gået i gemmerne og har fundet redskaber fra nutidige og svundne erhverv. Der vil være forskellige stationer med fokus på de enkelte håndværk, og det er muligt for børn og voksne at kaste sig ud i at skabe en tagkonstruktion. Eller måske vil man prøve kræfter med ”at mure” i 1/2 stensløberforbandt i det lille murerhjørne.

 

Udstillingen åbnes søndag d. 17. august, kl. 11.30 og Frilandsmuseet er vært ved et glas øl og lidt at gumle på. Denne dag er der også den traditionsrige Landsbyfest.

 

Derefter kan udstillingen opleves hver torsdag kl. 9-15.

 

Vel mødt på Frilandsmuseet Herning.

17.08.2025 - 30.10.2025

Åbning søndag d. 17. august. Derefter hver torsdag kl. 9.00-15.00

Pris: Gratis

Frilandsmuseet Herning

Museumsgade 32, 7400 Herning