Den traditionelle tolkning af keramik i den danske forhistorie er, at det var lokalt produceret. Varer af glas og ædelmetaller blev derimod handlet på tværs af Europa og blev betragtet som meget prestigefulde statussymboler.

Men alligevel er et anderledes udseende lerkar fundet i en grav på Rosenholmvej i Tjørring nær Herning – en såkaldt bukkelurne med stempelornamentik fra ældre romersk jernalder. Stempelornamentik er ellers kun er udbredt i Nordjylland, og kartypen er kendt fra fund i Østjylland og et enkelt eksempel i Vendsyssel.

Karret er desuden fundet i en stenkistegrav, som er en almindelig gravtype i Nordjylland, men sjældent ses i Midtjylland. Derfor rejser dette gravfund spørgsmålet, om der har været en særlig forbindelse mellem Nordjylland, Midtjylland og måske også Østjylland i ældre romersk jernalder – og om man alligevel har handlet med keramik?

For at undersøge dette kan man sammenligne den kemiske og geologiske sammensætning af ler og mineraler i de forskellige lerkar, der er fundet i graven, og se, om der er nogle, der skiller sig ud og måske er produceret et andet sted end de andre.

Prøvetagning fra bukkelurnen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Christina skærer, og Tom Birch, arkæometallurg, sørger for, at der kommer vand på, så keramikken ikke knækker på en utilsigtet måde. Foto: M. Friis.

Det er ofte tydeligt på meget rige romertidspladser, at der har været et stort netværk med importgenstande fra forskellige danske regioner, Romerriget og andre fjerne egne. Dette er tilfældet på Rosenholmvej, hvor også byggestilen af stormandsgården kan være inspireret af romerske provins-villaer. Det samme gør sig dog ikke gældende på mere almindelige bopladser, hvor fundene i grave og på bopladsen ofte har et mere lokalt udtryk og byggestilen er traditionel.

Derfor er det interessant at sammenligne den undersøgte keramik fra graven på Rosenholmvej med keramik fra andre grave. Lerkar fra en almindelig grav fra en samtidig boplads på Stenbjergkvarteret i Snejbjerg nær Herning og endnu en grav – en såkaldt bikammergrav – fra Rosenholmvej er af den grund også blevet analyseret kemisk og geologisk.

Man vil så kunne undersøge, om der er flere forskelle mellem karrene fra de rige grave på Rosenholmvej end på dem fra den almindelige grav, og om man kan se i keramikken, at de velhavende samfund havde et større netværk med lerkar fra mange forskellige produktionsområder.

Tyndslib af bukkelurnen. Prøven er et tværsnit af bunden af karret, hvor et skår er skåret af og slebet ned til 30µm, så det kan undersøges under mikroskopet. Foto: C. Schultze.

Med et petrografisk mikroskop kan man analysere 30 µm tynde skiver af lerkarskårene og identificere mineraler og andre inklusioner i keramikken. Disse tynde prøver er tværsnit af lerkarret og kaldes tyndslib, og metoden hedder derfor tyndslibsanalyse. Ved at bestemme de forskellige mineraler i keramikken kan man få viden om, hvilke råmaterialer, der er brugt til at lave keramikken og hvor det er produceret. Det kræver at man sammenligner det enkelte kar med jordprøver fra den lerkilde, man kunne have brugt til at lave karret, da de vil have samme geologiske fingeraftryk som lerkarret. Man kan også undersøge, om en gruppe lerkar kan være produceret det samme sted ved at sammenligne mineralerne, der er til stede i de forskellige lerkar.

Metoden kan også bruges til at analysere produktionsteknikken, der har været brugt til at fremstille lerkarrene, og lerets farve, huller og størrelse på og valg af inklusioner som sten, knust keramik og organisk materiale kan bl.a. fortælle om brænding, formning og magring.

Skår fra bukkelurnen set under mikroskopet med synlige feldspat- og kvartsmineraler og ler- og jerninklusioner. Feldspat har synlige striber, kvarts er grå og hvide, og ler- og jerninklusioner er rødlige og mørke.

Tyndslibsanalyse suppleres rigtig godt af en række geokemiske metoder, der kan måle den kemiske sammensætning af lerkarskårene. Karrene fra Rosenholmvej og Stenbjergkvarteret er blevet analyseret med mikro-X-Ray Fluorescens, hvor røntgenstråler sendes mod prøven, hvorefter prøven sender forskellige stråler tilbage i en måler alt efter hvilket grundstof, der bliver ramt.

Det er muligt at måle grundstofferne meget detaljeret, og man kan derfor lave et kort over, hvilke grundstoffer der er til stede fordelt ud over prøvens overflade. Den kemiske sammensætning af keramikken afhænger af den kemiske sammensætning af leret, der er blevet brugt i fremstillingen. Sammensætningen kan betragtes som en slags kemisk fingeraftryk for lerkilden, og denne metode kan derfor også bruges til at bestemme, hvor keramikken er produceret.

Kemisk kort over skår fra bukkelurnen fra mikro-X-Ray Fluorescens-analyse, hvor rød er silicium, grøn er jern, blå er kalium og pink er calcium.

En stor del af de undersøgte skår har store ligheder, og det er derfor meget sandsynligt, at disse er lokalt producerede. Især de fem kar fra bikammergraven på Rosenholmvej har mange fællestræk. Kan de mon have været produceret i samme omgang til en bestemt lejlighed? Den store lighed mellem karrene peger mod en ensartet produktionsteknik og valg af råmateriale fra pottemagerens side.

Men der er også nogle skår, der afviger i den kemiske og geologiske sammensætning. Mod forventning er en stor del af disse afviger-kar fra den almindelige grav på Stenbjergkvarteret. Dette kan skyldes, at man har handlet med mange forskellige bopladser i nærområdet, der måske igen har handlet med andre, og at lerkarret har været igennem hænderne på mange forskellige folk. Eller måske har man bare ikke haft de samme ressourcer til at producere en stor omgang af kvalitetskeramik i forbindelse med begravelsen.

Bukkelurnen og en skål fra samme grav adskiller sig også fra de lokalt producerede kar, så det er sandsynligt, at de kan være handlet fra Øst- eller Nordjylland. Der er også lokalt producerede kar i graven. De mange kulturelle sammenfald mellem Vendsyssel og Rosenholmvej kunne tyde på, at en stærk forbindelse eksisterer mellem de to områder. Det kunne være en mulig tolkning, at en person fra Vendsyssel er rejst til Rosenholmvej med karrene f.eks. for at blive gift.

Undersøgelsen af de 15 lerkar fra de tre grave i Herning-området har vist spændende resultater og mulige tolkninger. Den åbner op for mange nye spørgsmål og muligheder for at studere endnu flere lerkar fra forskellige kontekster og perioder, sammenligne med geologiske lerprøver og analysere lerkarrene med endnu flere metoder som fedtstofanalyse (ORA), røntgenscanning og termisk analyse (TGA). På den måde kan vi blive endnu klogere på fortidens mennesker, og hvordan de lavede og brugte deres keramik.

Christina undersøger tyndslib af keramik under mikroskopet. Foto: J. Sørensen.

Læs mere

Vil læse flere historier fra den arkæologiske afdeling på Museum Midtjylland? Så klik ind på siden ‘Viden & fordybelse’.

Se mere her