Reportage
Mød museets venner. Det er detektorførere, frivillige og andre af vores gode venner som bidrager med uvurderlig viden og arbejde med vores allesammens kulturarv.
Mød Jette.
Hun er en af museets rigtig gode venner og en erfaren detektorfører. Vi er ikke gået en meter ud på marken endnu, før Jette allerede har fundet noget!
”Båt båt båt” siger metaldetektoren, og Jette kan straks høre om det er jern eller blik eller et helt tredje metal.
Hun har gået med metaldetektor siden 2016 og går oftest med sin bror på sine egne marker eller på nabomarkerne i området omkring Ørre, hvor hun bor. Man finder altid noget, når man er ude med metaldetektoren – og man finder også en del skrot. Et år fandt Jette og hendes bror tilsammen 800 kg skrot. Men Jette finder også mange gode og virkelig særlige fund. Hun har faktisk fundet flere danefæ.
Et af dem er lige nu med på danefæ-udstillingen ’Jagten på Danmarkshistorien’ på Nationalmuseet, som åbnede i lørdags. Det er en trolovelsesring i guld, som er fra 1400-1600-tallet. ”Jettes ring” har et smukt motiv med to hænder, der hver holder et reb, som danner en uendelighedsløkke. Ringen skal dog forblive på Nationalmuseet nu, hvor den er erklæret danefæ, men det er et stort skulderklap at få udvalgt et fund til danefæ og i særdeleshed til udstillingen.
her på museet vil vi gerne sende en kæmpe stor tak til Jette, og alle vores andre detektorførere, for at bidrage til vores alle sammens kulturarv, når hun i timevis går med detektor og finder mønter, ringe og sågar potteskår ude i landskabet.
Det arbejde Jette, og andre detektorførere gør, når de søger, finder, noterer gps-koordinater og registrerer fund i DIME, lægger nye lag på det arkæologiske arbejde.
Med deres systematiske arbejde bidrager de til en uvurderlig viden og kortlægning – særligt omkring bebyggelsesudviklingen i store dele af vores geografiske område.
Detektorførerne er med til at udbygge vores viden om jernalderen, vikingetiden, middelalderen og andre vigtige perioder.
Og skattejagten ender aldrig – man kan nemlig gå på de samme marker igen – når de er pløjet op, dukker der nemlig nye fund op. Sidste år fandt Jette pludselig en fibel på en mark, som hun havde gået på flere gange. Og vi skulle hilse fra Jette og sende en stor tak til lodsejerne, som lægger jord til de mange søgninger.