Udover de forskellige formidlingstilbud på og omkring vores fem museer, har vi også sammensat en række klassekasser, som kan anvendes til læringsforløb ude på skolerne, og som bringer museet ud til jer.

Gå på opdagelse her eller i vores læringskatalog ‘Kom tæt på historien’, hvor du kan læse meget mere om alle vores læringsforløb – og kontakt os gerne for at finde et forløb, der passer jer, for priser og booking, eller hvis du har spørgsmål.

Omvisning

En omvisning på et af Museum Midtjyllands fem besøgssteder er et oplagt udflugtsmål med et stort fagligt og læringsrigt indhold. I omvisningen kommer I helt tæt på historien, museets udstillinger og genstande – og får endnu mere ud af besøget. Vores omvisninger varer 60 minutter og er selvfølgelig for hele undervisningsholdet.

“Lad os lave meget mere af den her slags!”
– Lasse, Herningsholm Erhvervsgymnasium 

Kontakt:

Bookingen
booking@museummidtjylland.dk
+45 96 26 19 00

Byvandring

En byvandring i et af museets lokalmiljøer bringer jer helt tæt på byens historie og mange autentiske fortællinger, mens I strækker benene i den friske luft. Vores byvandringer varer 45-60 minutter.

Kontakt:

Bookingen booking@museummidtjylland.dk +45 96 26 19 00

Museet på besøg

Museets medarbejdere kan også bookes til et foredrag, oplæg eller en præsentation for skolen, årgangen eller klassen. Et foredrag kan eksempelvis handle om den midtjyske tekstilindustri, livet på heden eller arkæologiens metoder og resultater.

Kontakt:

Bookingen booking@museummidtjylland.dk +45 96 26 19 00

Arkæologisk tur

Vil du høre mere om dit nærområdes historie, så arrangerer Museum Midtjylland arkæologiske ture i både byerne og det åbne land. Turen kan tage udgangspunkt i lokalområdets kendte fortidsminder og spændende arkæologiske fund. Kontakt os for at høre nærmere.

 

Kontakt
Martin Medarbejder Museum Midtjylland

Klassekasser

Vi har udviklet otte klassekasser til brug på skolerne. Kasserne er beregnet til én lærer og 25-30 elever, og de giver mulighed for at få historien lidt mere ind under huden – også hvis man ikke har mulighed for at komme forbi museet.

Klassekassernes temaer er:
  • Ældre og yngre stenalder (klassetrin: 0.-3. klasse, 4.-6. klasse)
  • Mad som på Hammerum-pigens tid (klassetrin: 0.-3. klasse, 4.-6. Klasse)
  • Mad omkring 1800-1900-tallet (klassetrin: 4.-6. klasse)
  • Børns liv og skolen omkring 1900 (klassetrin: 0.-3. klasse, 4.-6. Klasse)
  • Tekstilproduktion i jernalderen (klassetrin: 4.-6. klasse)
  • Tekstilproduktion før industrialiseringen (klassetrin: 4.-6. klasse)
  • Mode og beklædning (klassetrin: 8.-10. klasse, HHX, HTX)
  • Innovation – lav din egen virksomhed (klassetrin: 8.-10. klasse, HTX, HHX)

Kasserne udlånes gennem VIA CFU, hvor der også kan læses meget mere om indhold og funktion.

Læringskatalog

‘Kom tæt på historien’ er Museum Midtjyllands læringskatalog. Her har vi samlet alle vores forskellige læringstilbud til skoler og institutioner på let tilgængelig form i forhold til emne, pris, klassetrin, læringsmål og -planer.

Det skulle gerne gøre det så nemt som muligt at få planlagt og oplevet et formidlingsforløb – og vi står selvfølgelig også klar til at besvare eventuelle spørgsmål.

Du kan downloade og se nærmere på vores læringskatalog ‘Kom tæt på historien’ her.