Museum Midtjylland logo Museum Midtjylland logo
  • DA
  • Forside
  • Museerne
    • Tekstilmuseet
    • Klosterlund Museum
    • Herningsholm Museum
    • Frilandsmuseet Herning
  • Kalender
  • Arkæologi
  • Book og Besøg
    • Private
    • Undervisning
  • Kontakt
  • Om os
    • Viden & fordybelse
    • Forskning
    • Organisation
    • Frivillige og Støtteforeninger
    • Job og praktik
    • Samarbejdspartnere
    • Sponsorer og Bidragsydere
    • Støt & tag del
    • Indlevér genstande
  • Highlights
  • Presse
  • DA

Sommeren 2025

Sommer på Museum Midtjylland

Sommeren er over os og på Museum Midtjylland byder vi på masser af oplevelser for både store og små. Du kan få fingrene i historien og se vores mange udstillinger.

  • Klosterlund Museum
  • Tekstilmuseet
  • Frilandsmuseet Herning
  • Herningsholm Museum
  • Besøg udgravningen
Sommer på Klosterlund Museum
Sommer på Klosterlund Museum

Klosterlund Museum

Sommer som i de HELT gamle dage

Tirsdag – torsdag, kl. 11-15 i uge 27, 28, 30 & 31.

Få fingrene i historien!

Sommeren over sætter vi gang i værksteder, hvor hele familien kan prøve kræfter med naturens materialer og fortidens teknikker.

De skiftende værksteder byder blandt andet på plantefarvning, keramik, smedning og rebslagning. Vi fyrer også op for det gamle tørveværk, og vi har brug for børnearbejdere til at hjælpe os med at producere tørvene som for 100 år siden!

Oplev også vores udstillinger med spændende arkæologiske fund og store tørvemaskiner – og familiens yngste kan gå på jagt efter skjulte tegn i mørket.

Datoer:
d. 1.-3. juli, 8.-10. juli, 22.-24. juli & 29.-31. juli, kl. 11-15.

Find fede fund på Klosterlund Museum denne sommer

Find fede fund

Tirsdag – torsdag & lørdag-søndag, kl. 11-16
Fra 1. juli – 31. juli

Træd ind i rollen som arkæolog og find fede fund på Klosterlund Museum denne sommer!

Børn og andre eventyrlystne kan få udleveret et kit med arkæologudstyr og gå ombord i vores ”udgravning” med skjulte skatte. Dine fede fund afleveres til museet sammen med udstyret, og til gengæld får du et flot arkæolog-diplom!

Ishockey udstilling på Tekstilmuseet
Ishockey udstilling på Tekstilmuseet

Tekstilmuseet

The Hockey Factory

I maj måned lagde Herning hus til VM-slutrunden – og på Tekstilmuseet kan du komme helt tæt på ishockeyens historie lige her i en af Danmarks store ishockey byer.

Dyk ned i ishockeyens historie, fra de første skøjter lavet af knogler i vikingetiden til nutidens moderne udstyr. Udstillingen fortæller, hvordan sporten udviklede sig fra at blive spillet på søer og parkeringspladser til hallerne kom til og professionalisering af sporten tog fart.

Kom tæt på trøjer, skøjter, stave og de mennesker, der har formet ishockey gennem tiden.

Prøv også selv landsholdets udstyr eller tag et spil airhockey.

We are the Champions den gule trøje

We are the Champions

I udstillingen We are the Champions kan du komme tæt på de største stjerner og mindste helte, når vi tager dig med på en 70 år lang fortælling om sport og sportstøj.

Oplev sportstøjets historie, kom tæt på stjernetrøjer fra Jonas Vingegaard, Michael Laudrup med flere – og du får også selv pulsen op på cyklen og på bordhåndboldbanen!

 

Børnefabrikken på Tekstilmuseet

Made in Midtjylland

Hele familien kan gå på opdagelse i hvordan tekstilindustrien ændrede Midtjylland.

Familiens yngste kan komme i arbejde på Børnefabrikken, I kan prøve at være hjemmesyersker og fordybe jer i de store maskiner i Spinderiet.

Tekstilmuseet har åbent tirsdag-søndag, kl. 11-16

Frilandsmuseet Herning
Frilandsmuseet Herning

Frilandsmuseet Herning

Sommeråbent fire søndage

Denne sommer holder vi ekstra åbent på Frilandsmuseet Herning søndag d. 6. juli, 13. juli, 20. juli & 27. juli.

Mellem de gamle frugttræer kan man bevæge sig ind og ud i det hyggelige bondegårdsmiljø, som bliver passet og vedligeholdt af de frivillige ildsjæle i Landsbylauget. Frivillige vil åbne husene, så det er muligt at kigge ind i Ane Maries hus eller fornemme stemningen i smedjen.

Der er gratis entré – og desuden åbent som sædvanligt om torsdagen kl. 9-15 hele sommeren igennem til d. 31. august.

Landsbyfesten

Søndag d. 17. august, kl. 12.00-16.00

Søndag den 17. august er det igen tid til den traditionsrige landsbyfest på Frilandsmuseet Herning.

I anledningen af EuroSkills 2025, hvor Europas dygtigste unge håndværkere dyster i deres håndværksfærdigheder i Messecenter Herning, har Landsbyfesten også fokus på det gode håndværk.

Samme dag åbner vi udstillingen Fagenes Fest, hvor historien om dette event udfoldes.

Medbring familien og madkurven og tag på søndagsudflugt i det grønne med gamle lege og gammelt håndværk og meget andet.

Gratis og for hele familien

Herningsholm Museum
Herningsholm Museum

Herningsholm Museum

Herregårdenes dag

Søndag d. 17. august, kl. 10-13

Søndag den 17. august inviterer herregårde og slotte landet over til et fælles åbent hus-arrangement.

På dagen vil Herningsholm Museum naturligvis også være åbent for publikum.

Besøg udgravningen

Museum Midtjylland sætter i sommeren 2025 igen gang i udgravningen ved Hedegård.  Sidste sommer gravede vi efter en befæstning og i år søger vi flere svar på hvad menneskene har foretaget sig på dette unikke sted for over 2000 år siden.

Åben udgravning

Torsdag d. 14. august, kl. 17-18.30 er det muligt at komme forbi og høre mere om udgravningen ved Hedegård. Kom gerne lidt før, da vi starter kl. 17.

Se mere her.

 

Drop-in guidede ture

Lørdag d. 23. og søndag d. 24. august er det muligt at komme på drop-in guidede ture mellem kl. 11-15.

Se mere her.

 

Adressen er Rønslundevej 5-7, 7361 Ejstrupholm

På pladsen vil det igen være muligt at besøge en pop-up udstilling og spise medbragte madpakker.

Udgravningen finder sted mellem Rønslundevej 5 & 7, 7361 Ejstrupholm.

Læs mere om udgravningen her.

Nyhedsbrev

Skriv din mail herunder og modtag nyheder og andet fra Museum Midtjylland.

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik

Jeg accepterer hermed Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik.

Book og besøg

  • Undervisning
  • Private

Om museum midtjylland

  • Forskning
  • Organisation
  • Frivillige og Støtteforeninger
  • Job og praktik
  • Cookie og privatlivspolitik

Kontakt

Vestergade 20

7400 Herning

+45 96 26 19 00

Telefontid:

Tirsdag til fredag, kl. 11-15

kontakt@museummidtjylland.dk